TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Yamaha viser at de mener det alvorligt

Den fænomenale NS-5000 får en lillebror.

Af / 14/04/2020 - 15:58
Yamaha viser at de mener det alvorligt

Vi vidste, at det måtte komme. Med en lang tradition for rigtig gode kvalitetshøjttalere skulle det bare mangle, at der kom flere modeller i kølvandet på NS-5000. High-end-højttaleren, der genetablerede Yamaha som højttalerproducent, ikke bare en erfaren producent af receivere og forstærkere.

y2 1
(Foto: Yamaha)

For som mange allerede ved, har de også lavet seriøse højttalere i de højere prisklasser. Den mest kendte – i hvert fald for dem, der har levet et stykke tid – er NS-1000, som NS-5000 er løseligt baseret på.

Men Yamaha har lavet mange andre højttalere i premium- og high-end-klassen, der kunne fortjene en moderne version.

y3
(Foto: Yamaha)

NS-3000 er på mange måder sådan en højttaler. Den har ikke en direkte stamfader i en tidligere Yamaha-højttaler, selv om man kan se slægtskabet med NS-5X, NS-10 og især NS-500. Som var en tovejs kompakthøjttaler, dog lidt større end NS-3000.

De nye højttalere anvender samme teknologi som flagskibet NS-5000. Som membranmateriale er der også her brugt zylon, og de har samme 30 mm diskant-enhed som NS-5000, her dog parret med en 16 cm bas-enhed.

Annonce
y4 1
(Foto: Yamaha)

Delefilteret, som bl.a. indeholder kondensatorer (MCap Supreme Evo) fra Mundorf i Tyskland, deler ved 2800 Hz.

Diskant-enheden er monteret i Yamahas særlige RS-kammer (Resonance Suppression), som er en kanal formet ikke ulig en trompet bag på enheden, der har sit eget kammer for at dæmpe resonanser. Der er også en akustisk absorbent på indersiden af kabinettet, som dæmper stående bølger, og det er den eneste absorbent i højttaleren.

y5 2
(Foto: Yamaha)

NS-3000 er relativt kompakt og måler 24,4 x 39,4 x 32,6 cm. En basrefleksport munder ud på bagsiden, og kabinettet er sortlakeret ligesom NS-5000, fordi – som Yamaha siger – lak giver bedre akustiske egenskaber end træfinér. De har også gennemgået samme FEM-analyse, hvor laser bruges til at måle kabinetresonanserne.

y6 1
(Foto: Yamaha)

Yamaha opgiver frekvensområdet til 39 Hz – 60 kHz, men så er 60 kHz målt ved -10 dB. Diskant-enheden skal kunne gå op til 100 kHz ved -30 dB.

Følsomheden er opgivet til moderate 87 dB, impedansen til 6 ohm, som ikke dykker dybere end 4,6 ohm, og den maksimale belastning til 120 watt.

y7 1
(Foto: Yamaha)

Højttalerne får også et par specialtilpassede gulvstandere. SPS-3000 vejer over 15 kg og er lavet af MDF og gummitræ, med en 6 mm topplade, og leveres med justérbare pigge. Med piggene på er standerne 64,8 cm høje, og bundpladen måler 30 x 40 cm.

NS-3000 kompletterer den nylige lancering af de integrerede forstærkere i premium- og high-end-klassen A-S1200, A-S2200 og A-S3200.

y8
(Foto: Yamaha)

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Buchardt Audio E50: Danske flagskibshøjttalere

Ny version af ELAC's bestseller i butikkerne

Stuevenlige gulvhøjttalere fra Lyngdorf

Denne her koster lige så meget som en bil

High-end højttalere til den designbevidste

Endelig officielt: Her er Sonos Arc Ultra og Sub 4

Beolab 50 og Beosound Theatre i Ferrari-version

JBL sætter farver på festen

Endnu dybere bas fra SVS

De største højttalere nogensinde fra Arendal Sound

Se hvad Naim og Focal har udklækket

Budgetvenlig KEF-serie med Meta-teknologi