Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

NYHED

Åbent kontorlandskab? Disse hovedtelefoner lover evig lykke

Logitech lancerer to modeller til dig, der er generet af støj i kontorlokalerne.

Skrevet af / 08/04/2019 - 23:24
Åbent kontorlandskab? Disse hovedtelefoner lover evig lykke

Ifølge en undersøgelse betalt af Logitech anfører mere end halvdelen af kontormedarbejdere, at de gerne arbejder andetsteds end på arbejdspladsen på grund af støj. Til dem har Logitech lanceret de nye hovedtelefoner Zone Wireless og Zone Wireless Plus.

Fælles for begge hovedtelefoner er, at de er trådløse, de har aktiv støjreduktion og desuden trådløs opladning. De har også begge en mikrofon (på arm) med indbygget støjreduktion for bedre lyd på samtaler samt tilstrækkelig lang batterilevetid til at holde en hel arbejdsdag.

Logitech Zone Wireless. (Foto: Logitech)

Med Zone-hovedtelefonerne kan du deltage i gruppesamtaler “med førsteklasses lyd, høre musik eller lukke omgivelserne ude med aktiv støjreduktion”.

Støjreduktionen fjerner larm i baggrunden, så du kan fokusere på arbejdet. Vi bliver også lovet rigtig god komfort.

Desuden skulle det være de første hovedtelefoner af typen med ørekopper, der er udstyret med QI trådløs opladning, så de let kan lades op ved skrivebordet. Hidtil er det kun helt trådløse hørepropper, der har været udstyret med denne ladeteknologi.

Logitech Zone Wireless. (Foto: Logitech)

Batteriet holder i op til 15 timer med tale og musiklytning. De trådløse hovedtelefoner skal have en rækkevidde på 30 meter.

Forskellen på Zone Wireless og Zone Wireless Plus er, at sidstnævnte har en USB-modtager, der forbinder hovedtelefonerne til computeren sammen med Logitechs Unifying-mus og -tastatur.

Logitech Zone Wireless kan foldes sammen. (Foto: Logitech)

Pris og tilgængelighed

Logitech Zone Wireless kommer i slutningen af april og koster ca. 1.500 kroner. Zone Wireless Plus kommer i juni og koster ca. 1.800 kroner. De vil også senere blive solgt i en pakke med Brio-webcam.

logitech.com/da

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

B&O Atelier Edition i nordlysfarver

Topliste: Hørepropper og hovedtelefoner til påskeferien

Forbedret hørelse med AirPods Pro

Held og lykke med at købe disse

De bedste hørepropper får en afløser

Skullcandy: GROM-lyd til børneører

Endnu bedre Accentum fra Sennheiser

Forstærkere fra HiFiMAN

Beyerdynamic fejrer 100 år med specialudgave

Bruger solen som kraftværk

Støjreducerende hørepropper fra OnePlus

Prisbillige hørepropper fra Redmi

0
Lyd & Billede
Scroll to Top