TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Altec Lansing ANC Wireless 2in1 hovedtelefoner

Med støjreduktion og volumenbegrænsning.

Af / 12/09/2024 - 14:24
Altec Lansing ANC Wireless 2in1 hovedtelefoner

Altec Lansing er helt afgjort blandt legendene i en industri, der har eksisteret siden Thomas Alva Edison indspillede Mary Had A Little Lamb på en voksrulle.

Sammen med blandt andet JBL har Altec Lansing været en del af den amerikanske hi-fi-industri, længe før begrebet blev født.

Det startede i 1927, og de allerfleste som nogensinde har været i biografen, har højst sandsynligt hørt lyden komme fra Altec Lansing-højttalere skjult bag lærredet. De store hornhøjttalere, som de måske er mest kendt for, findes nu kun på brugtmarkedet, men varemærket findes stadig på produkter, der er langt mere alment tilgængelige.

Altec Lansing laver Bluetooth-højttalere i alle størrelser, og de laver også hovedtelefoner; især til en demografi som vokser med eksplosiv kraft, nemlig hovedtelefoner til børn.

IMG 1230 scaled
Foto: Lasse Svendsen

De fleste af dem koster ikke særlig meget, og er relativt enkle konstruktioner, med en ledning som man stikker i tabletten eller mobilen. Fælles for dem er, at de har begrænset lydvolumen, så børnene ikke kan skrue lyden op til et niveau der på sigt kan skade deres hørelse.

Annonce

Som nævnt er de fleste hovedtelefoner til børn af den enkle type, som det ikke koster meget at erstatte hvis de går i stykker, hvilket de jo hurtigt kan gøre når livlige børn leger. På IFA-messen i Berlin fattede vi interesse for en relativt prisbillig hovedtelefon, også med volumenbegrænsning, men helt trådløs og med aktiv støjreduktion.

IMG 1228 scaled
Foto: Lasse Svendsen

Den kaldes ANC Wireless 2in1 On-Ear og fås i sort, blå og lyserød. Den er trådløs og har aktiv støjreduktion. Hovedtelefonen er ikke beregnet til de mindste børn; Altec Lansing siger, at de passer bedst til børn på 7-8 år eller ældre. De spiller i op til 15 timer på én opladning og kan tåle at være ude i regnvejr.

De har en lydbegrænsning på 85 dB, for ikke at skade børns hørelse. Tom Bækkevold fra Tura Scandinavia siger, at hovedtelefoner til børn vokser kraftigt i Norden, og at efterspørgslen efter trådløse hovedtelefoner til børn også stiger. Derfor tror vi, at disse til 379 kr. kan være præcis det, mange forældre leder efter.

IMG 1231 scaled
Foto: Lasse Svendsen

Jeg omtalte højttalere, og selvom Altec Lansing ikke længere laver store hornhøjttalere, så laver de i det mindste højttalere, der er langt mere tilgængelige for det store publikum.

Som for eksempel HydraBoom RGB Waterproof. En vandtæt Bluetooth-højttaler, der faktisk kan flyde. Perfekt til bådfolk og ved poolen. Den spiller i 16 timer, har RGB-belysning og koster 1299 kr. Den er blot én af flere vandtætte højttalere fra Altec Lansing, hvor priserne starter helt nede på kun et par hundrede kroner.

IMG 1235 scaled
Foto: Lasse Svendsen

ANC Wireless 2in1 On-Ear og HydraBoom, er allerede tilgængelige hos udvalgte forhandlere, ifølge Tom Bækkevold hos Tura Scandinavia.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LG og will.i.am går nye veje sammen

HiFiMan overrasker med hybrid-hovedtelefoner

Find den bedste Black Friday-pris på hovedtelefoner

Ny generation af B&O-propper

Tjek de lækre hovedtelefoner!

Kraftpakke lige i lommen

Beyerdynamic: Professionelle hovedtelefoner med ny teknologi

Nyt flagskib fra Grad: Signature HP100 SE

Fjerlette high-end hovedtelefoner fra Audio-Technica

Planmagnetiske hørepropper til lavpris fra FiiO

Shanling: Ambitiøse kinesiske hovedtelefoner

Focal Lensys Pro: Præcisionsværktøj til lydkunstneren