For at markere sit 100-års jubilæum i år har Beyerdynamic besluttet at tage sin mest berømte hovedtelefonmodel, DT 770 Pro, og tilføje kvaliteter fra den nye DT 700 Pro X. Resultatet er DT 770 Pro X Limited Edition, som har fået en meget savnet detalje, nemlig et aftageligt kabel. Det samme som på DT 700 Pro X, og også den dyrere DT 1770 Pro.
Komfort og lydkvalitet
Vi bliver også lovet bedre komfort over længere lyttesessioner, men også bedre lyd. Den 45 millimeter store driver er blevet erstattet med en forbedret version, som hedder Stellar.45. Den samme driver findes i både DT 700 Pro X og DT 900 Pro X.
Hvor DT 770 Pro fås i 32, 80 og 250 ohm-varianter, fås DT 770 Pro X LE kun i 48 ohm. Det samme som DT 700 Pro X.
Et særligt jubilæumsmærke på hovedbøjlen markerer modellen som en del af 100-års jubilæumsfejringen. Beyerdynamic lover også, at den er udført i den solide kvalitet, som mærket er kendt for.
Beyerdynamic DT 770 Pro X Limited Edition: Pris og tilgængelighed
DT 770 Pro X Limited Edition kan forudbestilles nu og produceres kun i et begrænset antal. Prisen er 1.500 kroner. Er der tale om et kommende samlerobjekt?
Mere info her