Kinesiske FiiO er specialister i kompakt udstyr til brug sammen med hovedtelefoner. Meget af det er bærbart, som deres CP13 kassetteafspiller. Men de laver også hovedtelefonforstærkere og DAC’er til brug i stereoanlægget eller skrivebordsanlægget.
FiiO K11 R2R hører til den sidste kategori. Det er FiiOs første stationære hovedtelefonforstærker med en firekanals fuldt differentieret 24bit R2R DAC.
En hvadforen?
K11 R2R er bygget over et såkaldt R2R-kredsløb (Resistor-to-Resistor). Det betyder, at digitalkonverteren i stedet for en digtial-chip bruger et netværk af præcisionsmodstande til at omdanne de digigitale signaler til analog lyd.
R2R-kredsløb er principelt simplere opbygget end DAC-chips, men da samtlige modstandene skal være særdeles præscise, ses R2R-konvertering sjældent. Og oftest i dyre digitalkonvertere.
K11 R2R er udviklet af FiiO selv, og består 2 x 48 præcionsmodstande pr. kanal, i alt 192 modstande med 0,1% tolerance.
Den nye K11 R2R er den første FiiO DAC/forstærker med en firekanals fuldt differentieret 24bit R2R DAC. har fuld understøttelse af 32-bit/384kHz og DSD256-lydfiler. K11 R2R kan levere op til 1300mW i hovedtelefonerne. Der er både 6,35 mm og 4,4 mm hovedtelefonudgange, samt koaksiale, optiske, USB Type-C og RCA-forbindelser.
Et 1,1″ VA-display viser oplysninger om den lydfil, der lyttes til.
Pris og tilgængelighed
FiiO K11 R2R er tilgængelig i enten Obsidian Black eller Midnight Silver fra slutningen af juli til en pris på USD 169. Europæisk pris, endsige dansk pris, foreligger ikke endnu.
En rød version af K11 R2R vil blive lanceret senere på året.