TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Hidizs MP145: Planmagnetiske hørepropper

Udseendet på Hidizs MP145 er inspireret af hvaler. Men det er på indersiden, det specielle gemmer sig. Med planar-teknologi.

Af / 15/08/2023 - 14:21
Hidizs MP145: Planmagnetiske hørepropper

Hidizs er ikke et særligt kendt navn her til lands, men den kinesiske producent har eksisteret siden 2009. Med både musikafspillere, hørepropper, bærbare forstærkere og Bluetooth-modtagere på menuen vil FiiO nok være deres største konkurrent.

Hidizs MP145 8
Foto: Hidizs

MP145: Planar hørepropper

Hidizs MP145 bruger noget så specielt som planmagnetiske (planar) drivere. Her svæver et tyndt lag polymer mellem to modsatrettede magnetfelter og vibrerer i takt med musiksignalet. Det er meget hurtigere end normale dynamiske drivere, men da det næsten ikke har nogen slaglængde, skal membranområdet være så meget desto større.

I tilfældet MP145, som i øvrigt har udskiftelige kabler, er membranen hele 14,5 millimeter bred, mere end det dobbelte af, hvad der er normalt for dynamiske drivere.

Hidizs lover et stort dynamikområde, en ekstremt jævn frekvensrespons og også lavere harmonisk forvrængning end sine dynamiske modparter.

HIDIZS-MP145-filters
Der medfølger forskellige filtre, som alle påvirker lyden forskelligt. Foto: Hidizs

3 filtre til lydindstilling

Hidizs har udstyret hørepropperne med tre forskellige akustiske filtre, som giver i alt ni forskellige lydindstillinger. Det sker rent mekanisk, og man kan f.eks. vælge mellem Vocal, Balanced og Extra Bass. Så det bør være muligt at finde en indstilling, der passer til ens smag og musikstil.

Annonce
HIDIZS-MP145-whales
Foto: Hidizs

“Bevar hvalerne”

Som noget specielt har Hidizs udviklet hørepropperne i samarbejde med WDC (Whale and Dolphin Conservation), en fond, der arbejder for at bevare hval- og delfinbestandene. Udseendet er inspireret af dette samarbejde med design-detaljer, der tager udgangspunkt i finhvalernes hale- og rygfinner.

Vi havde næppe gættet det uden at læse om det, men designet er absolut smagfuldt og giver os lyst til at få et par til test.

Hidizs MP145 4
Foto: Hidizs

Hidizs MP145: Pris og tilgængelighed

MP145 har en udsalgspris på 149 amerikanske dollars. De vil med tiden blive tilgængelige via amazon.de. Men indtil da vil hørepropperne være at finde på Kickstarter, hvor du kan registrere din interesse for at få dem tidligt til en særlig pris.

Mere om kampagnen her.

Læs også:

Ilicon hypƐar CIEM’s

Fabelagtige monitorer i ørerne

De formstøbte hørepropper er i blød silikone, som giver ekstra behagelig pasform. Et filter slipper desuden den ønskede mængde omgivelseslyd ind i ørerne.

Læs hele testen

Sennheiser IE 300

Meget bedre lyd med ledning

Selvfølgelig kan du købe trådløse hørepropper i premiumklassen. Men det er med kablede, du bliver lykkelig.

Læs hele testen

5 hørepropper til eliten

Hørepropper til eliten

De koster en bondegård, men de bedste hørepropper har man ikke lyst til at hive ud igen.

Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LG og will.i.am går nye veje sammen

HiFiMan overrasker med hybrid-hovedtelefoner

Find den bedste Black Friday-pris på hovedtelefoner

Ny generation af B&O-propper

Tjek de lækre hovedtelefoner!

Kraftpakke lige i lommen

Beyerdynamic: Professionelle hovedtelefoner med ny teknologi

Nyt flagskib fra Grad: Signature HP100 SE

Fjerlette high-end hovedtelefoner fra Audio-Technica

Planmagnetiske hørepropper til lavpris fra FiiO

Shanling: Ambitiøse kinesiske hovedtelefoner

Focal Lensys Pro: Præcisionsværktøj til lydkunstneren