TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

iFi Diablo X er verdens første xMEMS-forstærker

Den batteridrevne iFi Diablo X er den første DAC/hovedtelefonforstærker, der er bygget til piezoelektriske xMEMS-hovedtelefoner.

Af / 02/09/2023 - 08:00
iFi Diablo X er verdens første xMEMS-forstærker

Hovedtelefoner har vi haft siden elektrisk lyds barndom. Og selv om der er sket meget i de mere end 140 år, der er gået, har antallet af revolutioner været begrænset.

Britiske iFi Audio hævder ikke desto mindre, at vi her har at gøre med en ægte teknologirevolution. Det handler dels om xMEMS-hovedtelefonteknologien, dels om iFi Audio Diablo X, der er den første DAC/hovedtelefonforstærker, der er specielt konstrueret til at drive de nye hovedtelefoner.

Diablo X er en DAC/forstærker, der både kan bruges hjemme ved anlægget eller computeren og tages med som et transportabelt lydsystem.

Hvad er xMEMS?

XMEMS er en ny teknologi til hovedtelefoner, der bygger på et piezoelektrisk princip. Vi har allerede set XMEMS-princippet brugt i superkompakte mikrofoner i f.eks. mobiletelefoner og headsets, men nu kan man også få in-ear-hovedtelefoner med samme teknoklogi.

XMEMS-hørepropper skulle være lynhurtige og detaljerede, men de kræver blandt andet en højere spænding end almindelige hovedtelefoner. Ifi har arbejdet tæt sammen med xMEMs i udviklingen af Diablo X, og er de første til at understøtte xMEMS i en hovedtelefonforstærker.

Annonce
iDSD-Diablo-X-5 iDSD-Diablo-X-15
<
>
Forstærkeren kan strømforsynes via USB-C, men har indbygget batteri til bærbar brug. (Foto: iFi Audio)

Diablo-X kan naturligvis også bruges med konventioneller hørepropper eller hovedtelefoner. Og ligesom den tidligere Diablo, bruger Diablo X to Burr-Brown DAC-chips og en 16-core XMOS-chip til at bearbejde signalet, fra USB- og S/PDIF indgangene.

Diablo-X kan håndtere op til PCM 768, DSD 512, 2xDXD og har fuld MQA de-kodning. Både PCM og DSD holdes i “bit-perfect” uden intern konvertering.

Forstærker på 4 Watt !

Diablo X er udover xMEMS også i stand til let at trække alle slags dynamiske hovedtelefoner. Afhængigt af typen af hovedtelefoner kan Diablo X levere en effekt på op til hele 4.100mW via den balancerede 4.4mm udgang.

IFi Audio Diablo X koster 8.795 kroner.

Mere info: Medlyd og iFi Audio.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LG og will.i.am går nye veje sammen

HiFiMan overrasker med hybrid-hovedtelefoner

Find den bedste Black Friday-pris på hovedtelefoner

Ny generation af B&O-propper

Tjek de lækre hovedtelefoner!

Kraftpakke lige i lommen

Beyerdynamic: Professionelle hovedtelefoner med ny teknologi

Nyt flagskib fra Grad: Signature HP100 SE

Fjerlette high-end hovedtelefoner fra Audio-Technica

Planmagnetiske hørepropper til lavpris fra FiiO

Shanling: Ambitiøse kinesiske hovedtelefoner

Focal Lensys Pro: Præcisionsværktøj til lydkunstneren