TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
Få fuld adgang til alt LB+ indhold

Nyhed

JBL og The Rock samarbejder om nye hovedtelefoner til træning

Aldrig har ordet hørebøffer været mere passende!

Af / 28/08/2021 - 19:53
JBL og The Rock samarbejder om nye hovedtelefoner til træning

Den tidligere wrestler, nu filmstjerne Dwayne “The Rock” Johnson er kendt for sine hårde træningspas, og med 265 millioner følgere på Instagram er han også blevet lidt af en influencer. Nu har han sat sit navn på et sæt hovedtelefoner. De hedder noget så fint som UA Project Rock Over-Ear Training Headphones Engineered by JBL og er udviklet i samarbejde med JBL og træningstøjsproducenten Under Armour.

Hårdføre hovedtelefoner til hård træning

De nye hovedtelefoner er IPX4-certificerede og skal være lavet til at kunne tåle de hårdeste og svedigste træningspas. De anvender angiveligt Under Armours egne materialer for at give god stabilitet og åndbarhed. Ørepuderne skal være slidstærke og hurtigtørrende, og kan vaskes i hånden efter brug.

Selve hovedtelefonerne skal også være slidstærke og er skræddersyet til intens træning. Lyden er finjusteret af The Rock selv med bl.a. forstærket bas for at give maksimal motivation!

wok2

Hovedtelefonerne har aktiv, adaptiv støjreduktion med mulighed for at styre baggrundsstøjniveauet via TalkThru og Ambient Aware med et enkelt knaptryk. Med TalkThru sænkes lydniveauet, så det er lettere at få en hurtig snak med eventuelle træningspartnere, mens Ambient Aware giver mulighed for at være mere til stede i træningscenteret, ved at hovedtelefonerne også tager lyd ind fra omgivelserne.

Annonce

De understøtter også stemmestyring via Google Assistant og Amazon Alexa.

Pris og tilgængelighed

UA Project Rock træningshovedtelefoner er tilgængelige nu, og prisen er 2.249 kroner.

Funktioner:

  • Adaptive Noise Cancelling
  • JBL Charged Sound finjusteret af The Rock
  • Robust holdbarhed
  • UA Storm Super Grip og SuperVent stofteknologier
  • Op til 45 timers Speed Charge-batteri med USB-C-opladning
  • “Bionisk hørelse” med TalkThru- og Ambient Aware-teknologier
  • Håndfri talekommandoer med Google Assistant og Amazon Alexa
  • Understøttelse af JBL-app’en for tilpassede EQ-indstillinger
  • UA Storm Super Grip for stabilitet
  • Google Fast Pair
  • 12 måneders MapMyFitness Premium-medlemskap inkluderet
  • Farve: Sort

Mere info: dk.jbl.com

(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skullcandy hørepropper med Bose-teknologi

Audeze med fed bas for alle

Luksuslyd i McLarens signaturfarver

Focal - med mere af det hele

Næste generation af Sony-hørepropper til under 1.000 kroner.

Opdatering giver bedre lyd

Nyt flagskib i Sennheisers 500-serie

Høreprop-monster fra FiiO har hele 26 drivere i alt

Xiaomis nye hørepropper bruger Wi-Fi til bedre lyd

Grado med nyt flagskib i massiv valnød

Bedre bruskledende hovedtelefoner fra Audio-Technica

Endelig: Beats med en heftig opgradering