Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Ny Stax-model sænker adgangsbilletten til elektrostatbøffer

STAX SR-X1 er ægte elektrostatiske hovedtelefoner, men prisen er overraskende behagelig.

Skrevet af / 15/05/2024 - 12:00
Ny Stax-model sænker adgangsbilletten til elektrostatbøffer

Japanske Stax var op gennem 80’erne og 90’erne pioner indenfor hovedtelefoner, navnlig de elektrostatiske, hvor lyden frembringes af en ultratynd membran, der er udspændt i et højspændingsfelt. Teknikken giver mulighed for tårnhøj kvalitet, men den er besværlig at fremstille, og Stax’ elektrostatiske hovedtelefoner var derfor udenfor de flestes rækkevidde.

Det kunne den nye Stax SR-X1 måske lave om på. SR-X1 er en ny “begyndermodel” i et mindre nørdet design of til en billigere pris. Det firkantede Lambda-design fra 80’erne er blevet erstattet af yppige runde former, men den leverer stadig autentisk elektrostatisk lyd. Designet – og navnet – er i øvrigt lånt fra Stax’ legendariske SR-1 og SR-x modeller fra 60’erne og 70’erne.

Producenten lover, at STAX SR-X1 leverer en uovertruffen lydkvalitet. Frekvensområdet rækker fra ekstreme 7 Hz til mindst lige så ekstreme 41.000 Hz.

Der er også tænkt på komforten. Ørepuderne er fremstillet af ægte fåreskindslæder på den del, der rører ved huden, og kunstlæder rundt om ørerne, hvilket skulle sikre en komfortabel lytteoplevelse selv over længere perioder. Hovedtelefonerne vejer 234 gram, hvilket er let for elektrostatiske hovedtelefoner.

Specifikationer:

● Type: Push-pull elektrostatisk lydelement, åben kabinet
● Lydelementsform: Midterste runde form
● Frekvensrespons: 7 – 41.000 Hz
● Elektrostatisk kapacitans: 110 pF
● Impedans: 145 kΩ
● Lydtryksfølsomhed: 101 dB
● Forstærkerspænding: 580 V DC
● Medfølgende kabelleder: OFC (Oxygen-Free Copper)
● Kabel: parallelt 6-tråds, lavkapacitets bredt kabel
● Kabellængde: 2,5 m
● Ørepuder: Ægte fåreskindslæder (del der berører huden), kunstlæder (omgivende del)
● Vægt: 234 g (øretelefon)
● Fremstillet i Japan

Pris og tilgængelighed

Stax SR-X1 koster 5.099 kroner. Men dertil skal dog lægges prisen på driverboksen, der sørger for højspændingen til at drive elektrostatelementerne. Har du ikke sådan en stående fra en tidligere Stax-hovedtelenfo, er den samlede pris 9.999 kroner.

Dansk forhandler: HeadFreaks

Kommer på lager midt i Maj.

 

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Åbne hørepropper fra Beyerdynamic

Det kribler i fingrene efter disse

Vi er de bedste - siger Huawei

Uhørt lang batteritid til prisen!

Jabras bedste hørepropper bliver endnu bedre

Head-fi: Tjek disse hovedtelefoner!

Nye produkter - og nye rygter - fra Creative

Hovedtelefoner vil revolutionere måden du lytter på

Oplev Sennheiser indefra

Sonos havde et es i ærmet

Med en kilopris som safran

Stax-elektrostater til folkelig pris

Scroll to Top