TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Nye JBL-propper til alle ører

Uanset smag og pengepung burde du kunne finde et sæt helt trådløse hørepropper fra JBL, der passer. De har også nye festhøjttalere.

Af / 17/08/2022 - 11:00
Nye JBL-propper til alle ører

Stemningen kunne ikke blive mere sommerlig, da JBL præsenterede sine nyeste hovedtelefoner og højttalere i Tivoli i København. Og der var noget for enhver smag – så længe smagen går i retning af helt trådløse hørepropper (true wireless) og festlige højttalere.

JBL har ikke mindre end tre forskellige serier af helt trådløse hørepropper. Og selv om der er forskelle i pris og funktioner, har alle elektronisk støjreduktion. Og prisen er absolut tilgængelig  – selv for de dyreste.

1.JBL Tune Flex Ghost Hero Black
JBL Tune Flex Ghost Hero Black. (Foto: JBL)

Den billigste model er JBL Tune Flex, der kan købes fra september. Selv om prisen er lige under 800 kroner, har de aktiv støjreduktion og en batteritid på op til otte timer i propperne og yderligere 24 timer i opladeetuiet.

Til træning er der den dyrere (knap 1.200 kroner) JBL Reflect Areo, som er aldeles vand- og svedtæt (IP68). Den har ikke bare elektronisk støjreduktion, men True Adaptive Noise Cancelling, så det må være fint. Batteritiden er som på Tune Flex otte timer i hørepropperne, mens etuiet giver 20 timers ekstra brugstid.

1.JBL Reflect Aero Product Image Hero Blue
JBL Reflect Aero. (Foto: JBL)

Endelig er der JBL Live Pro 2, som er efterfølger til den udmærkede Live Pro+. Prisen er kommet en smule ned (knap 1.300 kroner koster den nu), og der er True Adaptive Noise Cancelling og IPX5-tæthed.

Annonce

Gamerne skal heller ikke snydes for helt trådløse propper. JBL Quantum TWS har som de andre 2022-hørepropper elektronisk støjreduktion. Og da kort reaktionstid er afgørende i spil, leveres de med en særlig USB-C lydadapter. Bluetooth er også understøttet, og prisen er lige under 1.200 kroner.

JBL er dog stadig et højttalermærke. Og de havde taget små, men festlige højttalere med i Tivoli. Mest iøjnefaldende var JBL Pulse 5, der kombinerer en bærbar bluetoothhøjttaler med et lysshow, der i den nye udgave dækker hele højttaleren – endda også bunden. Den lille fyr spiller ganske pænt – og leverer selv lysshowet. Prisen er lige under 2.000 kroner.

P 20220812 152348
Key account manager Michael Bruun fra Harman demonstrerer JBL Pulse 5. (Foto: John Alex Hvidlykke, L&B)

Selv om lyset var pænt at se på, skal der mere bas til, når der skal festes. Her havde man taget JBL Boombox 3 med (knap 4.000 kroner), som både er vandtæt (IP67) og faktisk lyder overraskende godt!

JBL BOOMBOX 3 BEACH 1 x1
JBL Boombox 3 (Foto: JBL)

Når præsentationen foregik i Tivoli, var det ikke blot for at lokke techjournalisterne af huse. JBL har indgået et samarbejde med den gamle have om at levere lyd til de såkaldte havefester, hvor der inden og efter fredagsrocken varmes op og køles ned med DJ’s og loungestemning i flere områder af parken. Her blev dog brugt de noget større Party-bokse.

Lyd & Billede præciserer, at rejseomkostningerne til denne reportage blev betalt af producenten.
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Kraftpakke lige i lommen

Beyerdynamic: Professionelle hovedtelefoner med ny teknologi

Nyt flagskib fra Grad: Signature HP100 SE

Fjerlette high-end hovedtelefoner fra Audio-Technica

Planmagnetiske hørepropper til lavpris fra FiiO

Shanling: Ambitiøse kinesiske hovedtelefoner

Focal Lensys Pro: Præcisionsværktøj til lydkunstneren

Klipses fast på øret

Sikre JBL-hovedtelefoner til børn

Sonys flagskibs-hovedtelefoner i ny udgave

Her er Audezes vildeste elektrostater

Sony udvider LinkBuds-serien: Hørepropper til en travel hverdag