Marshall lancerer ikke et, men to sæt trådløse hørepropper. Minor III er de billigste og mest simple. Her har Marshall arbejdet på at forbedre lyden, men lydsignaturen er stadig ægte Marshall, lover de. Kraftfuld og fyldig.
De kan også spiller længe. 25 timer, hvis man lægger batterilevetiden for selve propperne – fem timer – og de ekstra opladninger i etuiet sammen.
Minor III har touch-betjening på den ene høreprop, og de er sprøjtesikre, så man ikke behøver at frygte efterårets regnvejrsdage.
Prisen er opgivet til 995 kroner, og de kan forudbestilles allerede nu.
Motif A.N.C.
Den anden model hedder Motif A.N.C. og er mere avanceret med adaptiv støjreduktion og EQ-indstillinger via en app på mobilen. Den aktive støjreduktion kan justeres i app’en, og musikken styres ligeledes på en touch-flade på den ene høreprop.
To mikrofoner skal sikre, at man bliver hørt under telefonsamtaler.
Her er batterilevetiden opgivet til fire en halv time – 20 timer, hvis man regner etuiet med.
Dem er det også muligt at forudbestille nu, og hørepropperne er tilgængelige fra den 30. september til 1.495 kroner.