TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Sennheiser HD 660S2

Bedre defineret bas og større detaljerigdom.

Af / 09/02/2023 - 09:29
Sennheiser HD 660S2

Har du god hukommelse, husker du måske Sennheiser HD414 allerbedst. Den lette hovedtelefon i plast med de karakteristiske gule skumpuder blev produceret i en årrække, og den blev kopieret af mange andre producenter.

I nyere tid er det nok 600-serien, som er mest kendt. Og her er HD660 den mest audiofile – og den bedste, Sennheiser producerer i feltet under den dyrere 800-serie.

HD660 fik en kosmetisk og lydmæssig opgradering for nogle år siden, og nu er turen kommet til Sennheiser HD 660S2. Hvor vi loves endnu bedre lyd.

HD 660S2 Mood Shot PKF4179
Sennheiser HD 660S2. (Foto: Sennheiser)

“Vores nye Sennheiser HD 660S2 tilbyder lytterne præcis det, de oftest efterlyste hos forgængeren. Med præcision og kraft og bedre følsomhed på alle frekvenser vil man høre detaljer, man ikke har hørt før, især i de lavere frekvenser,” siger Jermo Koehnke, Sennheiser produktchef for audiofile produkter i en pressemeddelelse.

hd 660s2 still eploded view v1
Eksploderet visning. (Illustration: Sennheiser)

Sennheiser fortæller, at de har forbedret den 42 mm store driver, bl.a. med en lettere og bedre svingspole, som forbedrer luftgennemstrømningen i de åbne hovedtelefoner. Resonansfrekvensen er sænket fra 110 Hz i 660S til 70 Hz i 660S2. Det skal give forbedret dynamik og bedre defineret basgengivelse.

Annonce

Frekvensområdet er udvidet til 8 Hz – 41,5 kHz, mens modstanden i hovedtelefonen er øget fra 150 til 300 Ohm. Følsomheden er opgivet til 104 dB.

HD 660S2 Mood Shot PKF4332 16x9
Foto: Sennheiser

HD660S2 leveres med et kortere aftageligt kabel på 1,8 meter med 6,3 mm jackstik samt et ligeledes 1,8 m langt balanceret kabel med et balanceret 4,4 mm stik.

Der medfølger også en 6,3 mm til 3,5 mm adapter, og hovedtelefonerne leveres med en blød pose.

Prisen er opgivet til 599 euro, og de kommer på hylderne 21. februar.

Læs også:

Sennheiser HD 660 S

Raffineret referenceklang

Sennheiser har fornyet deres bedst sælgende entusiastmodel og gjort den endnu bedre.

Læs hele testen
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hovedtelefoner med egen lydsender

Sådan vil Belkin gøre branchen grønnere

Styr uden om billigt skidt til jul!

LG og will.i.am går nye veje sammen

HiFiMan overrasker med hybrid-hovedtelefoner

Find den bedste Black Friday-pris på hovedtelefoner

Ny generation af B&O-propper

Tjek de lækre hovedtelefoner!

Kraftpakke lige i lommen

Beyerdynamic: Professionelle hovedtelefoner med ny teknologi

Nyt flagskib fra Grad: Signature HP100 SE

Fjerlette high-end hovedtelefoner fra Audio-Technica