I anledning af 40-års jubilæet for Teenage Mutant Ninja Turtles bliver Skullcandy nostalgisk på højt plan. Nemlig med en ny udgave af deres hørepropper til aktiv brug, Skullcandy x TMNT Push Active True Wireless Earbuds.
Foto: Skullcandy
Inspireret af Turtle Power
Hvis du nogensinde har fantaseret om at tage et dybt dyk ned i kloakken med dine yndlingsskildpadder, kan disse nye hørepropper være noget for dig. De er inspireret af det grønne slim, der forvandlede drengene til helte.
Om de er cool eller klamme vil vi ikke dømme om, men Skullcandy er i hvert fald gået all in på designelementerne. Vi taler selvlysende detaljer på et par Push Active-hørepropper, der ser ud, som om de er blevet dyppet i ægte Mutagen Ooze fra TCRI-instituttets laboratorium.
Det er i øvrigt ikke første gang, Skullcandy har ladet sig friste til at lave grønne ørepropper. Sidste gang var en særlig marihuana-udgave(!) af Grind.
Skullcandy x TMNT Push Active True Wireless Earbuds: Tilgængelighed og pris
Ifølge Skullcandy er efterspørgslen skyhøj, og propperne fås i et begrænset antal. Så få fat i et par, før de forsvinder ned i kloakken! De koster 90 euro i Skullcandys onlinebutik.
Mere info: skullcandy.eu