TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
Få fuld adgang til alt LB+ indhold

Nyhed

Skullcandy Method 360 ANC: Billige hørepropper – med lyd fra Bose

Skullcandy overrasker i et samarbejde med Bose. Method 360 ANC-hørepropperne lover premium-lyd og avanceret støjreduktion.

Skullcandy Method 360 ANC: Billige hørepropper – med lyd fra Bose

De fleste forbinder nok Skullcandy med overkommelige – for ikke at sige billige – hovedtelefoner, men med deres seneste lancering sigter de højere. Method 360 ANC har ikke kun avanceret støjreduktion, men også ‘Sound by Bose’-teknologi under motorhjelmen.

Alligevel ligger prisen langt under, hvad man normalt forbinder med premium-lyd og aktiv støjreduktion.

Skullcandy Method 360 ANC Press Image Colors Collection 01 copy
Foto: Skullcandy

‘Sound by Bose’ til en brøkdel af prisen

Samarbejdet med Bose er den store nyhed her. Bose er kendt for at producere nogle af de bedste støjreducerende hovedtelefoner, og nu har Skullcandy fået licens til teknologien.

Dette produkt sætter en ny standard. Vi lancerer til en lavere pris, fordi vi ønsker, at flere mennesker skal opleve, hvad der kommer til at ske. Men tag ikke fejl – Method 360 ANC hører hjemme i premium-segmentet,” siger Justin Regan, marketingchef hos Skullcandy.

Lyden er profileret af Bose selv, mens pasformen bruger licenseret Bose-teknologi for bedre støjisolering – med tre sæt udskiftelige stabiliserings-vinger og øredutter.

Annonce
Skullcandy Method_360_ANC_ Press_Image_Hero_4
Foto: Skullcandy

Opgraderet etui og lang batteritid

Etuiet har fået et helt nyt design med et praktisk skydelåg og en indbygget ‘nøglering’ til at fastgøre til tasken, rygsækken eller tøjet. Overfladen har fået en taktil finish, som skal give en mere eksklusiv fornemmelse.

Batteritiden er opgivet til imponerende 40 timer i alt med ANC slået fra (11 timer i hørepropperne og 29 timer i etuiet). Med støjreducering aktiveret falder det til 32 timer, hvilket stadig er langt over gennemsnittet. 10 minutters opladning giver op til to timers spilletid.

Læs også TEST: Skullcandy Grind True Wireless Skullcandy Grind True Wireless er skabt til folk som ønsker at skille sig ud fra mængden. Især hvis du vælger 420 Haze-edition – en ægte marihuana-hyldest …

Hybrid støjdæmpning med fire mikrofoner

Method 360 ANC bruger fire mikrofoner til effektiv støjreduktion. En justerbar ‘Stay Aware’-indstilling lader dig høre omgivelserne, når du har brug for det. Ved telefonopkald reduceres baggrundsstøj, mens ‘Natural Voice Sidetone’ lader dig høre din egen stemme naturligt via medhør.

Skullcandy Method_360_ANC_ Press_Image_Hero_2
Tony Hawk er Skullcandys nye ambassadør. Foto: Skullcandy

Praktiske funktioner i hverdagen

Hørepropperne har automatisk tænd/sluk, IPX4-klassificering mod sved og vandsprøjt og multipunktsforbindelse til sømløs brug med flere enheder. Spotify Tap-understøttelse giver Spotify-brugere mulighed for at starte musikken direkte.

Med Bluetooth 5.3 og understøttelse af LE Audio annonceres hørepropperne som ‘fremtidssikrede’. Om det betyder, at der f.eks. kan komme understøttelse af Auracast i en opdatering, vides dog ikke. Men Bluetooth-versionen understøtter det, så det bør være muligt.

Læs også Nyhed: Skullcandy giver “Turtle Power” til ørerne Skullcandy lancerer hørepropperne Push Active I Teenage Mutant Ninja Turtle-udgave.

Skull iQ-app’en har forskellige EQ-indstillinger, og her kan også støjreduktionen justeres til forskellige niveauer.

Method 360 er den ægte vare – killer sound, no hype,” siger skateboardlegenden Tony Hawk, som er Skullcandys nye ambassadør.

Skullcandy Method 360 ANC Press Image Hero 7
Foto: Skullcandy

Konkurrenter

Med en pris på omkring 900 kroner udfordrer Method 360 ANC budgetmodeller fra blandt andet Sony, Technics, Huaweiog JBL. Det bliver spændende at se, hvor langt Bose-teknologien kan nå i dette segment.

I de højere prisklasser finder vi JBL Live Buds 3, Sennheiser Momentum True Wireless 4, Technics AZ60M2, Sony WF-1000XM5 og Bose QuietComfort Ultra Earbuds. Skullcandy ønsker at positionere sig som et smartere valg for prisbevidste lyttere, der ønsker premium-lyd.

Skullcandy Method 360 ANC Press Image Colors Collection 03 copy
Foto: Skullcandy

Skullcandy Method 360 ANC: Pris og tilgængelighed

Method 360 ANC fås fra i dag til en pris på 914 kr. på Skullcandy.com og hos udvalgte forhandlere.

Method 360 ANC fås i fem farvevarianter: sort, bone white, primer (grå), plasma (blå) og leopard.

Mere info: skullcandy.eu

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skullcandy hørepropper med Bose-teknologi

Audeze med fed bas for alle

Luksuslyd i McLarens signaturfarver

Focal - med mere af det hele

Næste generation af Sony-hørepropper til under 1.000 kroner.

Opdatering giver bedre lyd

Nyt flagskib i Sennheisers 500-serie

Høreprop-monster fra FiiO har hele 26 drivere i alt

Xiaomis nye hørepropper bruger Wi-Fi til bedre lyd

Grado med nyt flagskib i massiv valnød

Bedre bruskledende hovedtelefoner fra Audio-Technica

Endelig: Beats med en heftig opgradering