Turtle Beach og Roccat har begge lanceret helt trådløse hørepropper, der både kan bruges som træningspropper og til gaming på farten. De to produkter har samme pris, nemlig 799 kroner. Og om man skal vælge det ene eller det andet, afhænger alene af personlig stil og mærkeloyalitet. Eftersom det i virkeligheden er to varianter af samme model. Roccat ejes da også af Turtle Beach.
Turtle Beach Scout Air og Roccat Syn Buds kan bruges med alle Bluetooth-enheder. Til glæde for mobilspillere har de “Game mode” med 60 ms latenstid. Dobbelte mikrofoner skulle opfange stemmer klart, og der er 20 timers samlet batteritid (fem timer i propperne og 15 timer ekstra via opladningsetuiet). Scout Air og Syn Buds Air er IPX4-klassificerede for sved- og vandtæthed, så de kan også bruges til træning.