Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

NYHED

Stemmestyring på hovedtelefonerne

JBL Live får støjreduktion og Google Assistant.

Skrevet af / 07/06/2019 - 10:55
Stemmestyring på hovedtelefonerne

Legendestatussen er der ingen, der kan tage fra amerikanske JBL. De har lavet nogle ikoniske højttalere i tidens løb, og nu vil de videreføre den velkendte JBL-lyd på nye hovedtelefoner.

Hvor godt det er lykkedes, står tilbage at høre.

(Foto: JBL)

Blandt de fire nye trådløse modeller i Live-serien er der en med både aktiv støjreduktion og stemmestyring, enten med Google Assistant eller Amazon Alexa.

Flagskibet Live 650BTNC til 1.500 kroner er langtfra de dyreste støjreducerende hovedtelefoner, men har alligevel stemmestyring og op til 20 timers spilletid med støjdæmpningen aktiveret.

Live-serien kommer i flere farver, og der er også et par trådløse hovedtelefoner uden støjreduktion kaldet Live 500BT til 1.200 kroner samt en mindre, stadig trådløs version kaldet Live 400BT til 1.000 kroner.

For dem, der foretrækker hørepropper, kommer der et par trådløse af slagsen i Live-serien kaldet 220BT med op til ti timers spilletid, til 600 kroner.

(Foto: JBL)

De tre modeller uden støjreduktion har noget, JBL kalder Ambient Aware og TalkThru, som aktiverer mikrofonerne på hovedtelefonerne og lukker lyd udefra ind, så man kan tale med andre, selv om man har hovedtelefoner på.

Live-serien kan styres med JBL Headphones-app’en, hvor man kan vælge imellem Google eller Amazon og tilpasse lydbalancen til sin egen smag.

(Foto: JBL)
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Latterligt billigt fra HiFiMAN

B&O Atelier Edition i nordlysfarver

Topliste: Hørepropper og hovedtelefoner til påskeferien

Forbedret hørelse med AirPods Pro

Held og lykke med at købe disse

De bedste hørepropper får en afløser

Skullcandy: GROM-lyd til børneører

Endnu bedre Accentum fra Sennheiser

Forstærkere fra HiFiMAN

Beyerdynamic fejrer 100 år med specialudgave

Bruger solen som kraftværk

Støjreducerende hørepropper fra OnePlus

0
Lyd & Billede
Scroll to Top