TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Top 10

Top 10 trådløse hovedtelefoner med støjreduktion

Musik er vigtigt hele året, men specielt om sommeren er hovedtelefoner et must. Her er vores favoritter med støjreduktion.

Af / 09/07/2022 - 09:59
Top 10 trådløse hovedtelefoner med støjreduktion

Det er smart at pakke let med tanke på overvægt, men du vil stå med skægget i postkassen, hvis du opdager, at du har glemt hovedtelefonerne!

Hvis det er tid til nye hovedtelefoner, kommer vi dig til undsætning. Skal du ud at rejse, må du helt klart have støjreduktion! Få ting er mere irriterende end at være nødt til at skrue helt op for lyden for at overdøve støjen fra fly- eller togkabinen – og så alligevel mærke, at støjen siver ind og ødelægger musikoplevelsen.

airplane 2
Ud at flyve? Husk hovedtelefonerne!

Her giver vi dig vores ti favoritter blandt støjreducerende hovedtelefoner i forskellige prisklasser, så du selv kan vælge et par, der passer til dit budget. De bedste finder du i prisklassen over 3000 kroner, men der findes også nogle billigere, vi kan sige god for. Vi har også medtaget nogle i den dyre ende til dig, som ønsker musikmagi på første klasse.

NB! Listen er i vilkårlig rækkefølge.

Annonce

  1. Sony WH-1000XM5

    Den allerbedste støjreduktion

    Sony overgår sig selv med de nye WH-1000XM5. Klasseledende støjreduktion, bedre lyd og bedre komfort end nogensinde.

    Klassens bedste støjreduktion – uden hørbar susen! Varmere bas og bedre opløst lyd end forgængeren. Rigtig god samtalekvalitet, hvor støj dæmpes effektivt. Superkomfortable!
    I velkendt Sony-stil er mellemtonen lidt behersket. Ikke længere helt sammenklappelige.
    Læs hele testen
  2. AirPods Max

    Superb støjreduktion og fornem lyd

    Apples første hovedtelefoner er svinedyre, men fantastisk gode. Til alt. Næsten.

    Måske klassens bedste støjreduktion. Stort, fyldigt, dynamisk og åbent lydbillede med krystalklar gengivelse. Behagelige trods vægten. Fornem byggekvalitet.
    Hverken sprøjtesikre eller vandtætte. Det halve etui. Og prisen.
    Læs hele testen
  3. Bang & Olufsen Beoplay H95

    Fornemme støjdæmpere fra B&O

    Vi har tit spekuleret på, hvornår de første støjreducerende hovedtelefoner i high-end-klassen ville komme. Selvfølgelig er det Bang & Olufsen, der er først ude, og Beoplay H95 giver appetit på mere!

    Fornem byggekvalitet og komfort med aluminium og udskiftelige ørepuder. Lyden er glimrende med masser af luft og detaljer. God støjreduktion.
    Lydkvaliteten og støjreduktionen alene er ikke nok til at forsvare prisen – H95 er for de særligt interesserede.
    Læs hele testen
  4. Yamaha YH-E700A

    Den bedste lyd

    Leder du efter et par virkelig vellydende hovedtelefoner? Her er de! Yamaha YH-E700A gør rent bord på lydkvalitet.

    Herlig kraftig og fyldig lyd. Helt i top i klassen! Desuden ser de godt ud og sidder godt om ørerne.
    Støjreduktionen er god, men ikke blandt de bedste.
    Læs hele testen
  5. Shure Aonic 50

    Hele stjernehimlen åbenbarer sig

    Shure Aonic 50 har måske den bedste lyd, vi har hørt fra støjreducerende hovedtelefoner.

    Lydkvaliteten er superb med en neutral klangbalance og masser af detaljer. Glimrende pasform med god passiv støjreduktion. Man går aldrig galt i byen med fysiske knapper.
    Den aktive støjreduktion kunne have været bedre. Ingen stemmestyring (but who cares?). Ikke foldbare.
    Læs hele testen
  6. JBL Club One

    JBL blander sig i toppen

    JBL melder sig ind i ANC-hovedtelefonernes topklasse med et par hovedtelefoner, der er sjove at lytte til og fjerner støjen effektivt.

    Støjreduktionen er i top, og den tilpasser sig til omgivelserne. Lyden er blandt de lækreste, vi har hørt i ANC-hovedtelefoner.
    Lyden er mere sjov end korrekt. Club One er forholdsvis tunge og ikke nær så lækre og behagelige som f.eks. Sony og Bose.
    Læs hele testen
  7. Sony WH-XB910N

    Benhård lyd

    De trådløse, støjreducerende Sony WH-XB910N er ikke bare gode til prisen. De er fremragende. Punktum.

    Sej og energisk lyd, og med lidt justering bliver mellemtonen også god. God støjreduktion, fin funktionalitet og god pasform.
    Bassen er lige lovlig dominerende i forhold til mellemtonen, hvis man ikke justerer lidt i app’en.
    Læs hele testen
  8. Valco VMK20 Wireless ANC Headphones

    Den bedste lyd for få penge

    Hvis du leder efter billige hovedtelefoner med støjreduktion og god lyd, kan disse være svaret.

    Dynamisk basgengivelse og en varm og fyldig klang, som fænger. Bedst lyd med støjreduktionen slået til og utrolig god batteritid. Meget for pengene.
    Støjreduktionen er ikke i samme klasse som på de bedste hovedtelefoner. Den varme klangbalance dæmper detaljer i diskanten.
    Læs hele testen
  9. Urbanista Los Angeles

    Hovedtelefoner der kører på solenergi

    Du behøver ikke at medbringe en oplader. Urbanista Los Angeles behøver kun lys for at lade batteriet op.

    Uendelig batterilevetid, god støjreduktion, kraftfuldt og medrivende lydbillede med ekstra vægt på basdynamik. Meget for pengene.
    God støjreduktion, men ikke så effektiv som på vores referencer. Lydbilledet mangler detaljer og opløsning, og har et lidt diffust fokus.
    Læs hele testen
  10. Bose Noise Cancelling Headphones 700

    Bose sigter efter støjtronen

    Med NC 700 har Bose denne gang gjort deres aller, aller… næstbedste.

    Komforten er helt i top, og den trådløse rækkevidde er fantastisk. Lyden er mere lineær end tidligere, og støjreduktionen giver ikke samme vakuumfølelse i hovedet som visse andre modeller.
    Hovedtelefonerne har ikke god nok opløsning i de lysere toner, hvilket gør, at det kan lyde lidt hårdt og skarpt. Støjreduktionen er mindre effektiv end tidligere.
    Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tjek de lækre hovedtelefoner!

Kraftpakke lige i lommen

Beyerdynamic: Professionelle hovedtelefoner med ny teknologi

Nyt flagskib fra Grad: Signature HP100 SE

Fjerlette high-end hovedtelefoner fra Audio-Technica

Planmagnetiske hørepropper til lavpris fra FiiO

Shanling: Ambitiøse kinesiske hovedtelefoner

Focal Lensys Pro: Præcisionsværktøj til lydkunstneren

Klipses fast på øret

Sikre JBL-hovedtelefoner til børn

Sonys flagskibs-hovedtelefoner i ny udgave

Her er Audezes vildeste elektrostater