Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Trådløse og sprøjtesikre hørepropper

RHA TrueConnect True Wireless er ægte trådløse hørepropper, der kan tåle aktiv brug.

Skrevet af / 08/10/2018 - 22:03
Trådløse og sprøjtesikre hørepropper

Trådløse ørepropper er fulde af kompromiser. Små batterier, små drivere og høj pris er ikke en vellykket kombination. Det forsøger skotske RHA at ændre på med en helt trådløs variant kaldet TrueConnect True Wireless. Som i modsætning til deres Wireless 750 er fuldstændig uden ledninger.

De har alligevel formået at presse fem timers batterilevetid ind, og det medfølgende etui har batterier, der oplader propperne, og her er kapaciteten 20 timer. Altså i alt 25 timer.

(Foto: RHA)

Propperne har IPX5-certificering, hvilket i praksis gør dem vandtætte. Dermed kan man træne med dem, men ikke svømme med dem som med Sonys nye trådløse hørepropper.

De har også Bluetooth 5 for mere stabil trådløs forbindelse og bedre rækkevidde.

Vægten er beskedne 13 gram, og TrueConnect har indbygget mikrofon til telefonsamtaler og touch-betjening. De leveres med silikone- og skumpropper, så man kan få dem til at sidde godt i ørerne.

(Foto: RHA)

 

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Forbedret hørelse med AirPods Pro

Held og lykke med at købe disse

De bedste hørepropper får en afløser

Skullcandy: GROM-lyd til børneører

Endnu bedre Accentum fra Sennheiser

Forstærkere fra HiFiMAN

Beyerdynamic fejrer 100 år med specialudgave

Bruger solen som kraftværk

Støjreducerende hørepropper fra OnePlus

Prisbillige hørepropper fra Redmi

Hørepropper: Audio-Technica lover creme til øregangene

Hovedtelefoner afkoder din hjerne

0
Scroll to Top