Det er allerede ti år siden, at Focal gav os sin første hovedtelefonmodel, i form af Spirit One. Den første trådløse Listen kom først fem år senere. Begge var i det lavere premium-niveau, uden støjreduktion. I dag er Focal primært kendt for at lave virkelig gode – men dyre – dynamiske hovedtelefoner med ledning. Rigtig head-fi.
Man kan imidlertid ikke bare stå passivt på sidelinjen og betragte, hvordan konkurrenterne sælger trådløse høretelefoner i store mængder, mange af dem med middelmådig lyd. Det er da synd, at folk går rundt og lytter til musik med en lydkvalitet, der i bedste fald er en bleg skygge af virkeligheden.
Vi forstår, at Focal må have bemærket, at der faktisk er et marked for ordentlig premium-lyd blandt trådløse hovedtelefoner, når man ser de priser på modeller fra f.eks. Apple og Bang & Olufsen, som folk faktisk er villige til at betale.
Focal Bathys
Så nu kommer Focal med deres. De hedder Bathys, og har både aktiv støjreduktion Bluetooth 5.1 og en separat DAC-tilstand, hvor du kan koble dem til en PC eller Mac med et USB-kabel, og derved får du ægte ukomprimeret hi-fi-lyd digitalt direkte ind i ørebøfferne.
Bathys kan styres med en app, som blandt andet har en EQ-funktion. Men Focal lader dig også styre hovedtelefonerne med deres egne knapper til besvarelse af opkald, ændring af ANC-tilstand og stemmestyring af telefonen. Du kan også spole frem og tilbage i sange og podcasts.
Premium valg af materialer
Bathys kan foldes ned i et medfølgende etui. For at give et eksklusivt indtryk, er der ægte læder i puderne og på hovedbøjlen, samt letmetaller som aluminium og magnesium i bøjlen. Både indersiden og ydersiden af ørekopperne er kendetegnet ved et asymmetrisk mønster, som afspejler den akustiske behandling, der foregår på indersiden af ørekopperne. Ligesom i Focal Celestee. Integrerede statuslys markerer også, hvor driverne er placeret, og hvilken vej ørekopperne skal vende. Disse lys kan dæmpes via app’en.
Arvegods fra topmodellerne
Ligesom sine premium og high-end head-fi søskende, er Bathys udstyret med en 40 mm driver med en M-formet membran. En kuppel med en ekstra udringning på ydersiden, for at give en form, der kan minde om cirkulære krusninger i vand. Formen gør kuplen markant stivere, så den kan gøres tyndere og lettere (= hurtigere!) uden at miste stivheden. Vi forsikres om, at Bathys serverer “en sprød og lækker bas, en lækkert opløst mellemtone og en vidunderlig, præcis diskant.”
Som et par højttalere?
Driverne er monteret i en vinkel ind mod ørerne inde i ørekopperne, for at give et bedre og mere præcist stereobillede. Det skal give en oplevelse af at lytte til en ægte dynamisk højttaler i et stuerum.
Vinklede elementer har efter vores erfaring en vis effekt, men da de ikke kan efterligne overhøringen (crosstalk) mellem venstre og højre højttaler i et rum, får du alligevel aldrig en tilsvarende stereooplevelse. Det skal siges, at mange faktisk foretrækker den ekstreme kanalseparation, man får fra et par hovedtelefoner, så det er ikke nødvendigvis en ulempe.
Driverne i Focal Bathys er fremstillet på Focals egen fabrik i Saint-Etienne, Frankrig, og vi forsikres om, at de holder det “højeste niveau, når det kommer til præcision og intern kvalitetskontrol.”
Der er tænkt på akustikken
Designet af ørekopperne i Bathys er taget fra Focals lukkede high-end modeller. Antifasebølgen fra bagenden af driveren dirigeres ud af ørekoppen med den lavest mulige dynamiske forvrængning. Resonanser fra høje frekvenser dæmpes så godt som muligt, så ørekopperne lækker minimalt med musik ud i omgivelserne, samtidig med at støj udefra effektivt holdes ude.
Konstruktionen gør også, at driverne kan bevæge sig mere frit inde i ørekopperne, da de ikke udsættes for samme grad af kompression, som lukkede høretelefoner er præget af.
Støjdæmpning
Den støj, som ørekopperne ikke mekanisk kan holde ude, bliver der taget hånd om af støjreduktions-indstilingerne.
Der er tre indstillinger (modes): “Silent” vælges, når der er meget støj i omgivelserne, såsom på et fly. “Soft” er næsten som at slukke for ANC og i stedet stole på den akustiske dæmpning, men med en vis kompensation i bassen. “Perfekt til kontorbrug,” lover producenten.
Der bruges i alt 8 mikrofoner til selve reduktionen, som sørger for en præcis håndtering af støj i omgivelserne. ANC slukkes aldrig helt, da dette ifølge Focal vil give en ujævn lydoplevelse mellem de forskellige modes.
Derudover har Bathys også såkaldt omgivelseslyd, eller ‘transparent mode’. Det vender støjdæmpningen om, så lyde udefra lukkes ind i stedet. Det kan også gøre det mere sikkert at færdes i farlig trafik, når vigtigheden af ikke at blive ramt af en bil overtrumfer ønsket om en støjfri musikoplevelse. Focal ønsker primært at formidle denne funktion som noget, du bruger, når du vil høre din egen stemme under mobil- og videoopkald. Også kendt som “sidetone”.
DAC-modus giver optimal lydkvalitet
Med en indbygget 24-bit/192 kHz DAC kan Focal Bathys levere højopløst lyd fra PC’en, hvis du den tilslutter den med et USB-kabel. Dette giver efter sigende den allerbedste lyd. Desuden varer batteriet så også længere, hele 42 timer, hvis vi skal tro Focal.
Hovedtelefonerne kan også bruges med et almindeligt analogt kabel, til DJ- og studieformål.
Batteritid, hurtig opladning og tilbehør
Bathys understøtter hurtig opladning via USB-C, og giver 5 timers brug fra kun 15 minutters opladning. Batterilevetiden er anslået til 30 timer ved brug af Bluetooth ANC, 35 timer i jack-tilstand og 42 timer i DAC-tilstand.
Medfølgende tilbehør inkluderer etui til transport, 3,5 mm minijack-kabel og et USB-kabel (USB-C). Oplader må du selv stå for.
Focal Bathys: Pris og tilgængelighed
Focal Bathys er i handlen fra den anden uge i oktober. Vejledende pris for nuværende er 799 Euro.
Mere info: focal.com
Flere artikler om trådløse høretelefoner:
Top 10 trådløse hovedtelefoner og ørepropper med støjreduktion
Du trænger til nye hovedtelefoner! Her er vores anbefalinger
I hverdagens trafik og støj er det på tide at gøre din hørelse en tjeneste. Her er vores Top 10-liste over anbefalede hovedtelefoner og ørepropper med støjreduktion.
Sennheiser Momentum 4 Wireless
Kærkommen opdatering fra Sennheiser
Efter tre år har Sennheiser endelig opdateret sine trådløse Momentum-hovedtelefoner. Og Momentum 4 Wireless skuffer ikke.
Apple AirPods Max
AirPods Max lover kanongod lyd med adaptiv EQ, aktiv støjreduktion og rumlig lyd.
nura nuraphone
Hovedtelefoner tilpasses hørelsen
nuraphone tilpasser lyden til netop din hørelse. Med indbygget subwoofer kan de også slå til med syge mængder af bas.
Beyerdynamic Amiron Wireless
Verdens bedste trådløse?
Når Beyerdynamic laver trådløse hovedtelefoner, så mener de det alvorligt. Amiron Wireless er de dyreste – og de bedste – vi har testet.
Bang & Olufsen Beoplay H95
Fornemme støjdæmpere fra B&O
Vi har tit spekuleret på, hvornår de første støjreducerende hovedtelefoner i high-end-klassen ville komme. Selvfølgelig er det Bang & Olufsen, der er først ude, og Beoplay H95 giver appetit på mere!
Bang & Olufsen Beoplay HX
Mellemklasse uden højdepunkter
Bang & Olufsen har lavet et nyt par ANC-hovedtelefoner til det flertal, der vil have noget, som er billigere end H95.
Sony WH-1000XM5
Den allerbedste støjreduktion
Sony overgår sig selv med de nye WH-1000XM5. Klasseledende støjreduktion, bedre lyd og bedre komfort end nogensinde.
Bowers & Wilkins Px7 S2
Klassens bedste lyd
Px7 S2 er slet og ret et sæt hovedtelefoner med fantastisk vellyd, som endda har støjreduktion.