TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

True wireless-trio fra Jabra

Målet med Jabra Elite 7 Pro, Elite 7 Active og Elite 3 er, at der skal være noget for alle.

Af / 01/09/2021 - 23:59
True wireless-trio fra Jabra

De nye hørepropper i danske Jabras Elite-serie er beregnet til tre forskellige typer brugere: Pro, Active og Core.

“Vi er mere opkoblede end nogensinde før, og verden har aldrig været mere støjende, hvilket kræver innovativ teknologi for at sikre, at folk kan få klare samtaler og en overlegen musikoplevelse. Hos Jabra bruger vi vores mangeårige erfaring til at skubbe de teknologiske grænser med lanceringen af vores Elite 7 Pro, Elite 7 Active og Elite 3 hørepropper. Introduktionen af disse nye produkter repræsenterer en enorm udvikling i markedet, og vi er begejstret for at være frontløbere,” siger René Svendsen-Tune, der er administrerende direktør i Jabra.

je2
Elite 7 Pro – absolut højeste kvalitet ifølge Jabra (Foto: Jabra)

Elite 7 Pro på toppen

Flagskibet i trekløveret, Elite 7 Pro, er til dem, der vil have lyd og samtale i absolut højeste kvalitet. Her kombineres såkaldt knogleledningsteknologi og fire kraftige mikrofoner med Jabras algoritmer i noget, som de kalder Jabra MultiSensor Voice.

Knogleledningsteknologien fungerer på den måde, at man ved hjælp af en sensor opfanger de vibrationer, der opstår i kæbebenet, når man taler. Signalet blandes så med den lyd, som mikrofonerne opfanger, og den omgivende støj blokeres.

Det skulle resultere i, at man kan føre en almindelig telefonsamtale, selv i blæsende og i støjende omgivelser som metroen, fyldte cafeer og lignende, uden at den person, man taler med, bliver generet af støj fra ens omgivelser. Der er også justérbar aktiv støjreduktion (ANC).

Annonce

Via Hear Through i Jabra Sound+ app’en kan man selv indstille, hvor meget lyd fra omgivelserne man vil lukke ind. I app’en kan man også gennemgå en test med forskellige lyde, som Jabras software-teknologi MySound anvender til at skabe en personlig musikoplevelse, der er skræddersyet til brugeren.

Læs også Jabras trådløse propper er overlegne til prisen Jabra Elite 75t er markedets bedste trådløse hørepropper uden aktiv støjreduktion.

Elite 7 Pro skal være 16 procent mindre end Jabra Elite 75t, der tidligere var selskabets mindste hørepropper, og som fik en fin vurdering af os. De kan klare ni timers spilletid med aktiv støjreduktion, og med lade-etuiet skal det angiveligt øges til 35 timer.

Elite 7 pro har IP57-certificeret resistens.

je6
Jabra Elite 7 Active. (Foto: Jabra)

Elite 7 Active – valget for de aktive

Det gælder om ikke at ligge på den lade side, og Jabra lægger op til aktivitet med ShakeGrip – et design uden vinger og en teknologi med flydende silikonegummi, der skal få hørepropperne til at blive siddende i ørerne selv under hårde, svedige træningspas.

De er ligeledes true wireless-hørepropper og har samme lydkvalitet som Elite 7 Pro samt justérbar ANC, så man effektivt kan lukke forstyrrende lyde ud, når man vil fokusere på træningen.

Batterilevetiden er den samme som for flagskibet i trekløveret, og for de aktive er der også understøttelse af Amazon Alexa, Apples Siri og Google Assistant (kun Android). IP-certificeringen er ligeledes den samme.

Undertegnede tænker, at det må være tid til en test af i løbet af efteråret …

je3
Med Elite 3 lover Jabra meget lyd for pengene. De fås i farverne Dark Grey, Light Beige, Lilac og Navy. (Foto: Jabra)

Meget lyd for pengene med Elite 3

Jabra vil give alle adgang til god lyd til en rimelig pris, og med Elite 3 siger de, at de gør netop dét. Takket være fire mikrofoner hævdes den sidste i trekløveret at levere bedre lyd og samtalekvalitet end andre produkter i samme prisklasse. Vi bliver også lovet kraftfuld lyd takket være 6 mm store drivere.

Hørepropperne tilbyder lydisolering med HearThrough-teknologi, og i JabraSound+ app’en skal det være muligt at tilpasse lyden både under samtaler, og når man spiller musik.

Jabra tænker, at det kan være mange menneskers første hørepropper, og tilbyde fire forskellige farver for eventuelt at lokke nyt publikum til: Dark Grey, Light Beige, Lilac og Navy.

Elite 3 har syv timers batterilevetid, som med lade-etuiet øges til 28 timer. De er IP55-certificerede.

Priser og tilgængelighed

Elite 3 er netop kommet i butikkerne med en prisseddel på 649 kroner, mens Elite 7 Pro, der koster 1.599 kroner, og Elite 7 Active, der koster 1.399 kroner, vil være tilgængelige den 1. oktober.

Mere info: jabra.dk

Åsa Warme Hallén
(f. 1972): Endte i 1995 lidt tilfældigt på bladet Elektronikvärlden, som senere skiftede navn til Ljud & Bild. Frem til 2013, da hun valgte at prøve kræfter med andre ting, havde hun været projektleder, journalist og redaktionschef. Fra marts 2021 er hun tilbage på freelancebasis. Åsa skriver først og fremmest om brugbare dimser, der gør livet lidt sjovere, og ser måske tingene fra et lidt andet perspektiv end sine kolleger.

1 kommentar til “True wireless-trio fra Jabra”

  1. Noget for alle….hvad med lydkvaliteten stadig kun aac?
    Aptx burde være standart anno 2022.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Beyerdynamic: Professionelle hovedtelefoner med ny teknologi

Nyt flagskib fra Grad: Signature HP100 SE

Fjerlette high-end hovedtelefoner fra Audio-Technica

Planmagnetiske hørepropper til lavpris fra FiiO

Shanling: Ambitiøse kinesiske hovedtelefoner

Focal Lensys Pro: Præcisionsværktøj til lydkunstneren

Klipses fast på øret

Sikre JBL-hovedtelefoner til børn

Sonys flagskibs-hovedtelefoner i ny udgave

Her er Audezes vildeste elektrostater

Sony udvider LinkBuds-serien: Hørepropper til en travel hverdag

Denne leverer bedre Bluetooth-lyd fra din iPhone