TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

HTC One halser efter Galaxy S4

HTC har solgt cirka fem millioner styk af flagskibsmodellen HTC One.

Af / 24/05/2013 - 14:15
HTC One halser efter Galaxy S4

Selvom HTC One har fået fremragende anmeldelser og har været på markedet allerede siden midten af marts på udvalgte markeder – og siden slutningen af april i resten af verden – så har den taiwanesiske mobilproducent “kun” solgt cirka fem millioner styk af flagskibsmodellen indtil nu.

I går kunne vi berette, at Samsung allerede har distribueret 10 millioner eksemplarer af firmaets nye Galaxy S4 til forhandlere over hele verden – og det blot på en enkelt måned efter lanceringen. Så umiddelbart er kunderne mere begejstrede for den meget lette, men plasticagtige Galaxy S4 end for HTC One, som ellers har fået stor ros for både design og kvalitet.

HTC-One_Silver_Left-580-100

Men netop kvaliteten og byggematerialerne er en del af årsagen til, at HTC One ikke sælger så godt som konkurrenten, siger en anonym kilde fra HTC til The Wall Street Journal. Det skriver The Verge. HTC kan på grund af mangel på komponenter simpelthen ikke producere nok enheder til at møde efterspørgslen, og salget går stadig så godt, at HTC ikke kan følge med, afslører den unavngivne HTC-chef.

Kommer i ren Google-version
Også på et andet punkt halser HTC One en smule efter Samsung Galaxy S4. I forbindelse med Google I/O kunne vi afsløre, at Google snart lancerer en “Nexus-udgave” af Samsungs nye smartphone-flagskib. Det indebærer, at man får en helt ren Android-installation, som Google ønsker sig, den skal se ud, og det helt uden Samsungs mange ekstra lag, finesser og funktioner.

Annonce

google-galaxy-s4-460x306

Nu kan Geek.com så afsløre, at det samme med stor sandsynlighed sker med HTC One. Det er HTC selv, som ønsker at bringe en “ren” version af HTC One på markedet, hvilket blandt andet ville indebære, at telefonen ikke vil være udstyret med firmaets egen brugerflade, HTC Sense.

Angiveligt vil HTC lancere den nye version af HTC One i løbet af de næste par uger, men det er stadig uklart hvor og hvordan, den nye smartphone vil blive solgt til forbrugerne. Kommer det til at ske udelukkende via Google Play, så kan vi i første omgang kigge langt efter en ny HTC One på vores breddegrader, da Google Play ikke sælger hardware til kunder i Skandinavien.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Endelig! Chrome til Android bliver lidt mere voksen

iPhone 18 får også Liquid Glass, men Apple lover mere kontrol

Sådan beskytter du din mobiltelefon mod amerikanske tech-giganter

Slut med de flade kort i Google Maps

Sådan kommer OnePlus 15T til at se ud

Er din iPhone sikker? Sådan undgår du det lækkede supervåben

Her er Nothing's nye (4a) serie

Oplad mobilen med din drikkedunk

TCL vil have en AI-robot til at passe dine børn - og din mobilskærm til at føles som papir

10.000 europæere har forudbestilt europæisk smartphone, der ikke sender data til Apple eller Google

Budget-iPhone får dobbelt så meget hukommelse

iPad Air får turbo-processor