Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
For præcis 12 år siden stod Bruce “The Boss” Springsteen en iskold januaraften på trapperne til den amerikanske Kongres. Sammen med folk-legenden Pete Seeger fremførte han “This Land is Your Land” som en hyldest til den dengang tiltrædende præsident, Barack Obama.
https://www.youtube.com/watch?v=XQD09vrhbvk&feature=emb_logo
Krigszone
Skru tiden frem til i dag, og Washington D.C. ligner en okkuperet hovedstad og giver associationer til magtovertagelser i afrikanske lande med tradition for militærkup, udbredt valgsvindel og en indgroet mistillid mellem folket og dem, der regerer dem.
Det hele åbenlyst iscenesat af den mand, der har siddet øverst på tronen. Godt placeret bag “The Resolute Desk” har demagogen, lystløgneren og narcissisten Donald J. Trump brugt de sidste fire år på systematisk og helt bevidst at underminere det amerikanske demokrati og dets institutioner – i særdeleshed retsvæsnet.
Hans tale til hans hårde kerne af “disciple” i Washington D.C. den 6. januar var den direkte årsag og et “grønt lys” til stormen på demokratiets højborg – den amerikanske Kongres.
Trump havde lovet en fredelig magtoverdragelse, men her er, hvad han sagde til forsamlingen, som han under stormen kaldte “amerikanske patrioter”:
“Something’s wrong here. Something’s really wrong. Can’t have happened. And we fight. We fight like Hell and if you don’t fight like Hell, you’re not going to have a country any more.
So we’re going to, we’re going to walk down Pennsylvania Avenue, I love Pennsylvania Avenue, and we’re going to the Capitol and we’re going to try and give … The Democrats are hopeless. They’re never voting for anything, not even one vote. But we’re going to try and give our Republicans, the weak ones, because the strong ones don’t need any of our help, we’re going to try and give them the kind of pride and boldness that they need to take back our country.”
Nogle timer senere havde Trump/MAGA-pøblen stormet Kongressen og skændet demokratiet, og fem personer – inklusive en politimand – lå døde tilbage.
Rekord efter rekord – i løgne
Siden sin tiltrædelse har Trump fremsat mere end 30.500 falske påstande og/eller deciderede løgne offentligt.
Han har aldrig haft som sin dagsorden – eller forsøgt på – at være præsident for hele USA; kun tændt op under sager, der deler amerikanere, og uhæmmet friet til sin hårde vælgerkerne.
Godt hjulpet af sociale medier som Facebook, Twitter og YouTube har han været den største forkæmper for spredning af konspirationsteorier, trusler og falske nyheder – såkaldte “alternative fakta” – som hans disciple har slugt rå.
Angreb på pressefriheden
Med sin endeløse tirade af løgne og grundløse påstande har Trump skabt et hårdt og kynisk politisk klima. En løbende monolog, der har fremmet splittelse og polarisering.
Det toppede med præsidentens åbenlyse angreb på den frie presse. De dele af pressen, der ikke har logret for ham (som Fox News har gjort), har konstant været under angreb fra Trump og hans team.
Han har indirekte legitimeret angreb på pressen, indtil det kom så vidt, at the Committee for the Protection of Journalists sidste sommer (under de omfattende masseprotester) udsendte følgende advarsel til sine medlemmer:
“Taking into account the increased levels of violence and tactics used by both police and protesters, ballistic glasses, helmets, and stab vests should be worn. If there is a threat of live ammunition being used, then body armor should be considered.”
Lignende advarsler er kun noget, som journalister, der normalt opererer i krigszoner og bananrepublikker, oplever.
Lad det være helt klart: Et angreb på den frie presse er et angreb på os alle! Pressen er langtfra fejlfri eller upartisk, men den udgør et bærende element i ethvert demokrati for at sikre, at magtapparatet bliver efterprøvet, gransket og set efter i sømmene. Det første, diktatorer angriber, er pressen.
Blod på hænderne
Trump har formået at sende utrolige 60.000 tweets til sine næsten 90 millioner følgere på Twitter, siden han tiltrådte.
Siden efterårets præsidentvalg, og de grundløse påstande om udbredt valgsvindel fra Trump og hans juridiske team eskalerede, er de sociale medier langsomt, men sikkert begyndt at markere hans meddelelser som falske og vildledende for til sidst at blokere ham helt.
Undskyld, Twitter & Co., men det er simpelthen “too little, too late”!
Når Jack Dorsey, Twitters administrerende direktør, siddende på sin høje hest, pludselig bliver moralsk forarget og vil tage socialt ansvar, mens han gnider sig i hænderne over kursudviklingen på Twitter-aktien, får vi en dårlig smag i munden. Twitter har været med til at skabe og holde dette farlige cirkus i live.
Udelukkelsen fra Twitter og Facebook er, set fra et ytringsfrihedssynspunkt, afgjort problematisk. Det største problem er dog, at SoMe-virksomhederne selv er en stor del af problemet, idet de med deres intelligente algoritmer har skabt et perfekt ekkokammer, hvor de, der f.eks. tror, at valget er blevet stjålet, kun får feeds og “nyheder”, der understøtter denne påstand.
Jeg vil ligefrem hævde, at Trump aldrig havde vundet valget i 2016 uden Twitter. Her havde han direkte og ucensureret kontakt med en stor gruppe vælgere, der i ringe grad møder op i valglokalerne og heller ikke læser såkaldte mainstream-medier.
Twitter har i fem-seks år ladet ham sprede fake news, had, løgne, splittelse og direkte farlige påstande – og i dag sidder firmaet tilbage med blod på hænderne!
Det skal blive spændende at se, om SoMe-giganterne rent faktisk vil følge op på deres nye retningslinjer og moralske/etiske kompas. Hvis det ikke sker, har de spillet fallit.
Stresstest af demokratiet
Men det amerikanske demokrati, dets institutioner og princippet om magtens deling modstod denne “stresstest”. Ganske vist har det indimellem knaget hårdt i fugerne, især de sidste seks måneder, men USA vil komme på fode igen.
Ikke mindst retsvæsnet har vist sig ikke at danse efter Trumps pibe. Til hans store forargelse ville højesteret heller ikke anerkende hans grundløse påstande og søgsmål i forbindelse med valget.
I dag kunne Springsteen have sunget sin klassiker fra albummet Darkness on the Edge of Town, “The Promised Land”:
I’ve done my best to live the right way
I get up every morning and go to work each day
But your eyes go blind and your blood runs cold
Sometimes I feel so weak I just want to explode
Explode and tear this whole town apart
Take a knife and cut this pain from my heart
Find somebody itching for something to start
The dogs on Main Street howl ’cause they understand
If I could reach one moment into my hands
Mister I ain’t a boy, no I’m a man
And I believe in a promised land
Stemningsskifte
At ti tidligere amerikanske forsvarsministre først på måneden offentligt går ud og advarer Trump mod at sætte militæret ind i et forsøg på at løse konflikten om valgresultatet (#StopTheSteal), er det så alvorligt, som det kan blive.
“American elections and the peaceful transfers of power that result are hallmarks of our democracy. (…) This year should be no exception,” skrev forsvarsministrene – tre dage senere blev Kongressen stormet.
Det gode ved kronikken var, at seks af de ti var republikanere, heraf to udnævnt af Trump.
Det er også et tegn på “modning” og et stemningsskifte, at Trump forlader Det Hvide Hus med historisk lav opbakning blandt befolkningen. “Kun” 39 procent mener nu, at han har gjort et godt stykke arbejde for USA. Han er i øvrigt den første præsident i moderne tid, der i løbet af sin embedsperiode aldrig er kommet over 50 procent.
At selv hans mest loyale, rygradsløse støtter i Kongressen nu viser klare tegn på at tage afstand fra ham, og at hans stab flygter som rotter fra en synkende skude, er godt, men alt for sent og virker mest som et desperat forsøg på at redde deres eget eftermæle.
Trump har brugt de sidste fire år på kontinuerligt at underminere retsvæsnet og demokratiet, han har målrettet nedbrudt udenrigstjenesten, simpelthen fordi han ikke tror på diplomati og dialog. Han har åbenlyst leflet for diktatorer, mens han har fornærmet, ignoreret og skældt gode allierede ud.
Alene hans telefonopkald til den valgansvarlige i Georgia for at få ham til at “skaffe” de manglende stemmer burde være nok til at fradømme ham embedet.
Det mest provokerende, der er sket den sidste måned, er nok, at alle Trumps blindt loyale disciple (i ind- og udland!) nu står i kø for at distancere sig fra demagogen; de har “pludselig” indset, hvor dårlig en præsident han var. Historien vil dømme jer hårdt!
Kedeligt og pålideligt
Én ting er sikkert: Den politiske hverdag bliver langt mere kedelig og mindre “farverig” med Donald Trump placeret i en golfvogn på hans resort i Florida – men hvor bliver det dog befriende at vende tilbage til en form for normal politisk diskurs præget af fakta, anstændighed og respekt.
I aften vil USA og resten af verden noget unuanceret hylde en mere jordnær og lidt kedelig tjenestemand, der har viet sit liv til politik. Bestemt ikke vores førstevalg som præsident, men tro mig, ALT vil være bedre end at have en person af Trumps støbning i en sådan magtposition.
Joseph R. Biden har en enorm, nærmest umulig opgave foran sig. Og budskabet om et forenet USA er en utopi. Amerikanere har aldrig været et forenet – eller ligestillet – folk. Når det er sagt, så er der lang vej fra den nuværende uholdbare situation til drømmen om, at alle skal leve som ét harmonisk folk.
Amerikanske musikere stiller op
I år, ligesom ved alle tidligere præsidentindsættelser, byder the establishment i Washington op til fest, akkompagneret af nogle af landets største musikere.
I aften står den ærkeamerikanske trubadur Bruce Springsteen igen på scenen for at hylde en tiltrædende amerikansk præsident.
Blandt de øvrige musikere, der er på plads for at markere Joe Bidens indsættelse, er store navne som Lady Gaga, Jennifer Lopez, Demi Lovato, Foo Fighters, John Legend, Jon Bon Jovi, Justin Timberlake og Mary J. Blige.
Lady Gaga åbner showet med at synge den amerikanske nationalsang, mens andre artister optræder fra ikoniske vartegn over hele landet – hver med sit lille bidrag til at dæmpe konfliktniveauet og vende tilbage til en form for normalitet.
Når Joe Biden kl. 18.00 dansk tid aflægger den præsidentielle ed, kan vi langsomt, men sikkert begynde at lægge et fire år langt mareridt bag os. Han vil slutte med de bevingede ord “So help me God”. Udtrykket står ganske vist ikke i forfatningen, og i undertegnedes blod er der ikke et strejf af religiøsitet, men lige netop her, lige netop nu, synes jeg faktisk, at det er ikke så dumt at også sætte sin lid til de højere magter.
When the sun come shining, then I was strolling
And the wheat fields waving and the dust clouds rolling
The voice was chanting as the fog was lifting
This land was made for you and me
