Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

iPhone 6: Ekstremt flad med Ultra Retina-skærm

Nye oplysninger tyder på, at den kommende iPhone 6 bliver lynhurtig og tyndere end nogensinde. Skærmopløsningen får også en saltvandsindsprøjtning.

Skrevet af / 17/03/2014 - 16:18
iPhone 6: Ekstremt flad med Ultra Retina-skærm

Den unge Sonny Dickson, en australsk teenager, har tidligere tilvejebragt meget pålidelige oplysninger om kommende Apple-produkter. For eksempel var det Dickson, som sidste år som den første kunne vise os masser af billeder af den dengang nye, farverige iPhone 5C. Og så afslørede han også, at iPad Air ville få samme design som iPad mini.

Derfor er vi tilbøjelige til at slå ørene ud og lytte efter, når den unge australier kommer med nye informationer om endnu ikke eksisterende Apple-dimser. Såsom den kommende iPhone 6.

Og nu har Sonny Dickson så afsløret en af iPhone 6’s vigtigste specifikationer. Nemlig tykkelsen! I følge et tweet, som Dickson udsendte før weekenden, kommer iPhone 6 til at måle 0,22”, hvilket oversat til danske måleenheder svarer til, at den bliver 5,58 mm tynd. Den nuværende iPhone 5S er 7,6 mm tynd, så der er tale om en ret markant forandring til det bedre, hvis oplysningen holder stik. Til sammenligning måler den nye Samsung Galaxy S5, der nok må anses som den kommende iPhones største konkurrent, hele 8,1 mm.

Og det er ikke det hele. I endnu et tweet afslører Dickson, at iPhone 6 vil få en såkaldte Ultra Retina-skærm med en pixeltæthed på 389 ppi. Hvis vi går ud fra, at dette gælder den lille udgave med 4,7” skærm, vi tidligere har skrevet om, så svarer det til en skærmopløsning tæt på Full HD. iPhone 5S har en opløsning på 1.136 x 640 pixel fordel på 4” skærmareal, hvilket giver en pixeltæthed på 326 ppi. Uanset så bliver iPhone-skærmen på papiret ikke helt så god som skærmen på Samsung Galaxy S5, der med en størrelse på 5,1” og en opløsning på 1920 x 1080 pixel opnår en pixeltæthed på hele 432 ppi.

Til gengæld kan iPhone 6 vise sig at blive smartphone-markedets ubestridte fart-konge! Apples A8-processor bliver nemlig på hele 2,6 GHz, afslører Dickson i sit sidste tweet om den kommende iPhone, og da den eksisterende iPhone 5S med en A7-processor på 1,3 GHz allerede er blandt de hurtigste på markedet i skrivende stund, så tyder meget på, at den nye processor vil give alle konkurrenterne baghjul.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

Samsung klar med nye prisbillige mobiler

Professionel lagring til mobilvideo

Polestar-mobil er på vej

Apple tillader alligevel webapps

Budgetmobil fra Nothing

Nye funktioner til Pixel-enheder

Ringenes Herre?

OnePlus Watch 2 præsenteret i Barcelona

0
Scroll to Top