Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

iPhone 6 kommer i to størrelser

Vi må vente til september, men så kommer Apple med hele to nye iPhones - begge med større skærm end de eksisterende modeller. OPDATERET: SE DE FØRSTE BILLEDER AF IPHONE 6!

Skrevet af / 13/02/2014 - 10:32
iPhone 6 kommer i to størrelser

Det er South China Morning Post, som citerer “insidere”, som har set prototyperne, for at Apple er på vej med hele to nye iPhone-modeller. Og de mange tusind app-udviklere kan godt indstille sig på at skulle redesigne deres apps, for begge kommende iPhone 6-udgaver får større skærm end den nuværende iPhone 5S og 5C, der jo begge kommer med 4” skærm med 1136 x 640 pixel opløsning og en pixeltæthed på 326 ppi.

iPhone 6 kommer derimod i en standard-version med 4,7” skærm og så i en phablet-version med 5,5” skærm. Begge skærme vil få en pixeltæthed på 441 ppi, hvilket er samme opløsning, som Samsung Galaxy S4 kan prale af.

Som vi allerede har skrevet, vil skærmene blive fremstillet af safir-glas, som skulle være en hel del mere robust end det Gorilla-glas, Apple i øjeblikket anvender. De nye skærme bliver angiveligt produceret i USA, og det hårdføre materiale betyder, at omkostningerne ved at producere en iPhone bliver markant højere end tidligere. Om det vil gøre sig udslag i højere priser for de nye iPhone-modeller vides endnu ikke.

Når begge iPhone 6-modeller er blevet lanceret vil iPhone 5S forblive på markedet som Apples billig-model, mens iPhone 5C, der har været lidt af en fiasko for Apple, vil blive udfaset.

OPDATERET KL. 01:03, 13. FEBR. 2014:

Sonny Dickson, som tidligere kunne vise os fotos af den kommende iPhone 5C længe før den officielle lancering, har netop på sin Twitter-profil postet billeder, der angiveligt forestiller bagcoveret til den ene, kommende iPhone 6-model. Dickson har ikke udtalt sig om, hvor troværdige billederne måtte være, men designet minder meget om det, Apple lancerede sidste år med den nye iPad Air. Bemærk, at skærmen tilsyneladende nu går helt ud til kanten i begge sider.

Se alle billederne i galleriet her:

bgs1azqcqaaxn2p-jpg-large bgs1gwjcmaaqlrx-jpg-large bgs1mc9ceaalu2l-jpg-large bgs1tghcmaal0hc-jpg-large bgs1uldccai1reu-jpg-large bgtasn4ccaeid0l-jpg-large bgtaxpbciaanwht-jpg-large bgtuaqwcaaanljt-jpg-large
<
>
Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sporingstag til Googles Find My-netværk

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

0
Lyd & Billede
Scroll to Top