TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
PÅSKE-TILBUD 6 uger for 6 kroner

Kommende Apple fjernsyn får kamera og stemmestyring

Amerikansk netmedie hævder at have set en prototype af Apples kommende HD fjernsyn.

Af / 10/05/2012 - 13:21
Kommende Apple fjernsyn får kamera og stemmestyring

Den amerikanske blog, Cult of Mac, bærer nyt ved til det brændende bål af rygter om et kommende fladskærms-tv fra Apple. En unavngiven kilde tæt på Apple hævder at have set en fungerende prototype af det kommende tv, og der bliver vist noget at glæde sig til. Angiveligt får det kommende tv både kamera til videochat (Apples Facetime) og samme stemmestyring, Siri, som vi allerede kender fra Apples iPhone 4S.

Ifølge Cult of Mac vil det kommende Apple fjernsyn til forveksling ligne firmaets eksisterende LED-bagbelyste Cinema Displays, men vil være ”meget større”.AppleTV Mockup cropped

Tv’ets kamera skulle være ret sofistikeret og blandt andet have ansigtsgenkendelse og være i stand til at zoome ind på brugerens ansigt og følge ham eller hende rundt i et rum, mens vedkommende bevæger sig. Det muliggør, at man kan sidde bekvemt i sin sofa og lave videoopkald i stedet for at stå helt tæt på tv’et.

Rygterne om at Apple arbejder på udviklingen af et fjernsyn har floreret længe, og det har blandt andet også tidligere været fremme, at det nye fjernsyn kommer til at tilbyde brugerne en helt ny ”frit-valg” model, så man kan købe adgang til tv-serier og film enkeltvis. Andre har gættet på, at Apple vil gå Netflix i bedene og tilbyde ubegrænset streaming af indhold via en abonnementsmodel.

Under alle omstændigheder ser analytikere Apples kommende fjernsyn som en stor, potentiel trussel mod de dominerende udbydere af kabel- og satellit-tv og deres pakkeløsninger, som tvinger seerne til at betale for en masse indhold, de i realiteten ikke ønsker.

Annonce
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Her er TCL’s 2026-TV-modeller

Sådan bliver Philips' bedste TV'er i 2026

Sony lancerer nye BRAVIA-TV'er og soundbars

Philips præsenterer verdens største Ambilight-TV

Philips lancerer nye OLED-TV-modeller

Thomson opgraderer sin streamingboks

Samsung: 20 år på toppen af TV-markedet – men udfordrerne står i kø

LG OLED G6 og C6 er på vej

TV-priserne på vej op: Sådan kan du stadig gøre en god handel

Årets TV-nyheder fra Panasonic

Samsung TV kritiseres for dårlig brugervenlighed

Dette skal gøre Samsungs TV’er bedre til gaming i 2026