TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

Nyhed

Black Friday er en festdag for svindlere

Pas på når du leder efter priskup i Black Week. For du risikerer selv at blive kuppet.

Af / 23/11/2024 - 10:00
Black Friday er en festdag for svindlere

Køb nu – alt er nedsat!

Er du blandt de mange, der surfer nettet tyndt i jagten på supergode tilbud under det, der begyndte som Black Friday, og siden er blevet til Black Week eller endda Black Month? Så er der grund til at tænke dig ekstra godt om, inden du smider den trådløse stereo-airfryer i indkøbskurven.

Advarslen handler ikke om, at du risikerer at købe ting, som du i virkeligheden ikke har brug for – til en pris, der kun virker lav, fordi forretningen hævede den kortvarigt i oktober. Vi er voksne mennesker, og det er dine egne penge.

Men Black Friday er også højtid for netsvindel. Du kan støde på webshops, der giver sig ud for at være outletbutikker for kendte mærkevarer med store rabatter. For eksempel har man i denne uge kunnet se Facebook-annoncer, der lovede op til 90 procent rabat på outdoor-tøj fra The North Face.

northfacesvindel
Nej, du får IKKE 90% rabat på North Face! (Skærmskud: Facebook)

Varene ser nydelige ud, og annoncerne er endda ofte på dansk. Men tilbud, der lyder for godt til at være sandt, er det oftest også. Hvis du hopper på limpinden og handler i fupbutikkerne, får du for det første ingen billig jakke. Til gengæld får svindlerne adgang til dine kreditkortoplysninger. Og de adresseoplysninger, som du indtastede for at kunne få varen tilsendt, risikerer at blive brugt til identitetstyveri.

Annonce
Black Friday svindel 1
Er dette her virkelig den officielle butik for et kendt brand? (Foto: Midjourney AI)

Et af de mere velorganiserede svindelfortagender hedder SilkSpecter. Det sandsynsligvis kinesiske forbrydersyndikat brugte sporingsværktøjer på Facebook og TikTok til at tilpasse fupannoncerne til de besøgende. Og ved at fuske med betalingsplatformen Stripe blev fortrolige informationer sendt videre til SilkSpecters egne servere. Det rapporterer sikkerhedsboggen ElectricIQ.

Svindelanonncerne var udført teknologisk meget avanceret, og da en velkendt betalingsplatform blev brugt, virkede transaktionen umiddelbart tilforladelig. Det bedste råd er derfor at væbne sig med skepsis, når man handler på nettet:

  • Er det en kendt webbutik eller facebookside, som du allerede har besøgt tidligere?
  • Hvis siden er oprettet for en uge siden og kun har et par hundrede følgere, er det sandsynligvis ikke det veletablerede mærke, den giver sig ud for at være.
  • Hvis varen sælges langt under den pris, andre netbutikker tilbyder, er der helt sikkert noget galt.
  • Sørg for at holde din computer og mobil a jour med sikkerhedsopdateringer. Så er risikoen for at blive ramt af malware på luskede sider mindre.

Kilder: ElectricIQ, Gizmodo

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hyundais nye kæmpe-SUV er klar

Klassisk Bentley veteranmodel vender tilbage som elbil

Er ny kinesisk elbil verdens hurtigste?

Suzuki og Toyota samarbejder om elektrisk SUV

Batmobilen er til salg

Ioniq 7 bliver til Ioniq 9 - her er billederne

Audis elektriske stationcar præsenteret - den kommer i 2025

Afsløret: Folke-SUV'en Skoda Elroq

700 km rækkevidde!

Mere effektive Tesla-batterier kommer i 2026

Ny Peugeot E-408

Kompakt Skoda Elroq klar til det danske marked