TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

McIntosh MHA200 kan drive de fleste hovedtelefoner

Seriøs forstærker til high-end hovedtelefoner.

Af / 05/02/2021 - 15:32
McIntosh MHA200 kan drive de fleste hovedtelefoner

Et par gode hovedtelefoner kan give oplevelser, som det kan være både svært og dyrt at opnå med et par højttalere og et godt anlæg. I hvert fald hvis man lægger mange penge i hørebøfferne.

Men så støder man ofte på et problem, der kun kan løses med endnu et indkøb: Den indbyggede hovedtelefonudgang i en forstærker tager det kun til et vist niveau.

mm2

Hvis man f.eks. er meget tilfreds med et par gode Sennheiser-hovedtelefoner til to-tre tusind kroner og senere opgraderer til dyre high-end hovedtelefoner – lad os sige Sennheiser HD 800 S – er det ikke sikkert, at den indbyggede hovedtelefonudgang kan at drive hovedtelefonerne.

Læs også McIntosh MHA150 Den opgraderede hovedtelefonforstærker fra McIntosh har bedre lyd end nogensinde. Men den er svinedyr!

Det er her, en separat hovedtelefonforstærker kommer ind, og McIntosh MHA200 lover at kunne drive det allermeste, man kan sætte på hovedet.

Annonce

mm3

Den kompakte McIntosh MHA200 er, som man kan se, en ren rørforstærker med udgangstransformatorer, bestykket med et par 12AT7- og et par 12BH7A-rør, koblet til McIntoshs Unity Coupled-kredsløb og trafoer på udgangene.

Som der er flere af. En almindelig 6,5 mm jack-udgang har selskab af balancerede udgange som højre-venstre og stereo balanceret ud.

mm4

MHA200 kan drive hovedtelefoner fra 32 til 100 ohm, og det indstiller man med et potmeter på fronten, til venstre for afbryderen og volumenkontrollen.

På bagsiden har den både balancerede og ubalancerede indgange samt minijack-stik til fjernstyring af strømmen til MHA200.

McIntosh MHA200 er til salg i USA fra marts til 5.000 dollars. Pris og tilgængelighed i Norden kender vi endnu ikke.

Læs også God jul med premium-hovedtelefoner Køb traditionelle hørebøffer for de penge, du havde tænkt dig at bruge på trådløse støjdræbere.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LG og will.i.am går nye veje sammen

HiFiMan overrasker med hybrid-hovedtelefoner

Find den bedste Black Friday-pris på hovedtelefoner

Ny generation af B&O-propper

Tjek de lækre hovedtelefoner!

Kraftpakke lige i lommen

Beyerdynamic: Professionelle hovedtelefoner med ny teknologi

Nyt flagskib fra Grad: Signature HP100 SE

Fjerlette high-end hovedtelefoner fra Audio-Technica

Planmagnetiske hørepropper til lavpris fra FiiO

Shanling: Ambitiøse kinesiske hovedtelefoner

Focal Lensys Pro: Præcisionsværktøj til lydkunstneren