Førerløse drone-fly er ikke kun noget, som efterretningstjenesterne, militæret og netbutikken Amazon går og hygger sig med. Private køber også masser af fjern- og selvstyrende miniaturefly til leg og hobby.
Den franske elektronikproducent Parrot har specialiseret sig i både dronefly og i trådløs teknologi til smartphones og tablets. På CES 2014 i Las Vegas har de vist produkter, der kombinerer de to områder: Et dronefly der også kan køre, og en rullende robot, der også indtager luftrummet.
Minidrone
Parrot Minidrone er et dronefly i legetøjsskala. Flyvestabiliteten er i følge Parrot på linje med professionelle droner. Flotte ord, men da Parrot også fremstiller professionelle droner, må de formodes at vide, hvad de taler om. Minidronen styres med en smartphone eller tablet via Bluetooth.
Der er fire propeller og flere forskellige sensorer, samt en “autopilot-funktion”. Man kan sætte et par hjul på dronen, så den kan køre på vægge og loft ved propellernes kraft.
Jumping Sumo
Parrot Jumping Sumo beskrives som “et robot-insekt”. Den kan køre rundt i huset på sine to hjul. Robotten har indbygget gyroskop og accelerometer til at holde styr på, hvad der er opad og nedad i farten.
Insektdelen af Jumping Sumo består af en hopp-fod, som kan skyde robotten op til 80 cm op i luften. Og da den desuden kan foretage 90 graders sving i høj fart, kan robotten komme de fleste steder i huset.
Der er indbygget kamera, som live-streamer video direkte til den styrende tablet eller smartphone. Fjernstyringen sker via Wi-Fi, så man er ikke begrænset af Bluetooths rækkevidde.
Prisen på de to legetøjsrobotter, som blev præsenteret på CES tirsdag, er ikke fastsat endnu.
På videoen herunder kan man se, hvordan Mini Drone og Jumping Sumo kan forcere enhver forhinding i hjemmet. Og hvorfor man med fordel kan anskaffe sig en støvsugerrobot ved samme lejlighed!
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer