TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Endnu flere fjernsyn med OLED fra LG

LG vil være førende på OLED i 2014 - med hele fem tv, baseret på organiske lysdioder. Tre af dem får desuden 4K-opløsning!

Af / 09/01/2014 - 10:00
Endnu flere fjernsyn med OLED fra LG

De to spidsteknologier OLED og 4K har, fraset nogle få, eksotiske protoyper, levet hvert sit liv indtil nu. Hvis man ville have et tv i topklasse, kunne man enten gå OLED-vejen eller vælge et ultrahøjtopløst med LCD-teknologi. Men i år ønsker LG at forene OLED-teknologiens overlegne kontrast og sortniveau med 4K-TV’ernes suveræne skarphed.

77″ OLED med 4K-opløsning
For det første ser det nu ud til, at den buede 77″, som var LG’s trumfkort på sidste års IFA-messe, nu går fra prototype til produktion. 77EC980V, som den skal hedde, får også selskab af to mindre 4K OLED-modeller på henholdsvis 65 og 55 tommer. Disse vil være de første modeller på markedet, som kombinerer OLED-teknologi med Ultra-HD-opløsning. Prisen er ikke fastsat, men regn med, at også den bliver Ultra HD!

LG_77OLED-TV_2_1600r-intekst
Samtidig viderefører LG sidste års buede model, 55EA980W, som vi allerede har testet, samt 55EA880W Gallery OLED, som har en billedramme med skjulte højttalere. Desuden vil LG lancere en ny buet OLED-TV-model, 55EA970V, med neddroslede specifikationer, som muliggør en lavere pris på omkring 64.000 kr.

Ultra HD i op til 98 tommer
For de, som synes, at OLED er for stærk kost for tegnebogen, eller mener, at 77″ er en lidt for klejn størrelse, sker det en hel del på de normale LED-LCD skærme også. UB970W bliver LG’s nye topmodel på LCD-LED tv med 4K-opløsning. Den kommer i størrelserne 65, 79, 84 og 98 tommer. LG fornyer også mellemklasseserien UB950W på 55 og 65 tommer, som har en forventet pris fra cirka 34.000 kr. Samtidig lanceres LG UB850W, der er en “folkeversion”, som vil være tilgængelig i størrelserne 49 og 55 tommer. Også de har 4K-opløsning.

Pris og tilgæengelighed
Alle LG’s nye Ultra HD og OLED-TV-modeller forventes at blive lanceret i løbet af første halvår af 2014.

Annonce
  • LG EC980V Ultra-HD OLED leveres i 77 tommer. Der er endnu ikke fastsat en anbefalet salgspris.
  • LG EC970V ULTRA-HD OLED kommer i størrelserne 65 og 55 tommer. Prisen er ikke fastsat.
  • LG Gallery OLED 55EA880W forventes at koste ca. 72.000 kroner.
  • LG Curved OLED 55EA970V forventes at koste ca. 64.000 kroner.
  • LG EC930W kommer i 55 tommer. Prisen er ikke fastsat.
  • Ultra-HD toppmodellen LG UB970W forventes at koste mellem 50.000 kr og 150.000 kr, i størrelser på 65, 79, 84, 98 og 105 tommer.
  • LG UB950W på 55 og 65 tommer er forventet at koste henholdsvis 34.000 kr og 48.000 kr.
  • Folkemodellen LG UB850W med Ultra-HD forventes at lande på 21.500 kr og 29.000 kr for henholdsvis 49 og 55 tommer.

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce