TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Afslører Tag Heuer et smart-ur på CES?

Hidtil har de klassiske urproducenter været tilbageholdende med at hoppe med på bølgen af smart-ure. Men vil Tag Heuer overraske på CED 2015?

Af / 08/12/2014 - 14:50
Afslører Tag Heuer et smart-ur på CES?

Smart-ure er en teknologisk bølge, som ventes for alvor at skylle ind over os i 2015. Men hidtil har de klassiske urproducenter valgt at se tiden an, og de har ventet med at lancere ure med computerindmad.

Nu ser det imidlertid ud til, at schweiziske Tag Heuer har tænkt sig at blive den første “rigtige” urproducent, der tager smart-ure alvorligt. I følge britiske Business Insider er der stor sandsynlighed for, at Tag Heuer har tænkt sig at kuppe smartur-verdenen ved at lancere et smart-ur i eget navn på CES 2015-messen, som finder sted i Las Vegas i begyndelsen af januar.

Læs også: De små gadgets bliver store i 2015

I stedet for schweizisk finmekanik vil uret være drevet af en processor fra Intel. På ydersiden ventes det dog, at alt vil være som normalt. Der bliver visere og klassisk design, frem for touchskærme og andet nymodens gøgl. Tag Heuer har jo et image, som de gerne vil beskytte. Hvad de gør nidkært, sammen med den øvrige urindustri, som slår hårdt ned på kopier af urskiverne.

Kilde: Business Insider

Annonce

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *