Quantom dot (også kaldet kvanteprikker) er en forbedring af LCD-teknologien, som skulle gøre tv’et i stand til at vise et bredere farvespektrum og forbedret farvemætning i sammenligning med et normalt LCD-tv.
Selv om LG og deres panelfabrik LG Display lige nu gør et stort nummer ud af OLED, er de ikke klar til at give slip på LCD lige med det første, og nu fisker de altså en ny LCD-teknologi frem, som de vil de tage i brug på årets nye 4K LED-LCD model.
Den nye LG-skærm har en quantum dot-film med nanokrystaller foran bagbelysningen, hvilket gør, at både farvegengivelsen og lysstyrken forbedres. De 2-10 nanometer små kvanteprikker forøger farverummet med over 30 procent sammenlignet med en normal LCD-skærm. Dette er ideelt til indhold i 4K-opløsning, hævder LG. Sammen med LG’s IPS-paneler, som er kendt for deres brede betragtningsvinkel, håber LG at give nyt liv til LCD-teknologien ved siden af satsningen på OLED.
“Quantum dot tager LCD-teknologien til et nyt niveau med sin fremragende farvegengivelse. Når vi i løbet af 2015 tilføjer et 4K ULTRA HD LCD-TV med quantum dot-teknologi til vores eksisterende sortiment af prisbelønnede OLED-TV og traditionelle LCD-TV, ender vi i den unikke position at kunne tilbyde markedets mest innovative og varierede TV udbud, hvilket skaber større valgmuligheder for forbrugerne,” udtaler Erik Åhsgren, Nordisk produktspecialist for Home Entertainment i LG Electronics.
Pris og størrelse på det nye kvante-tv er endnu ukendt, men mere info kommer sandsynligvis under LG’s pressekonference i dag, mandag.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer