Med Lumix GH4 gav Panasonic os et pragteksempel på et spejlløst kamera, som kunne smykke sig med vores eftertragtede pris Årets fotoprodukt 2014/15. Ud over at give knivskarpe billeder kunne GH4 optage video i 4K-opløsning. I så fald med 24 billeder i sekundet (fps) og 8 bit farvedybde (4:2:0). 10 bit (4:2:2) var også muligt, men ikke direkte til hukommelseskortet. I stedet måtte man bruge en ekstern optager sluttet til HDMI-udgangen.
Nu kommer efterfølgeren GH5. Kameraet kan optage video i 4K med dobbelt så høj billedfrekvens, nemlig 50p/60p, og 8 bit farver, mens man kan få 10 bit farver med 24, 25 eller 30 fps. Til gengæld fanges det nu direkte på hukommelseskortet, så man slipper for dyrt og besværligt ekstraudstyr.
Det mest spændende for fotografer er imidlertid nok funktionen 6K Photo. Her fanger kameraet en kort videosekvens i ufattelige 18 megapixel opløsning, hvorefter du kan vælge det bedste enkeltbillede ud og gemme det som foto. Det er et stort skridt op fra forgængerens 4K Photo-funktion med 8 megapixel.
Vi forventer at få set nærmere på kameraet i løbet af CES-messen i Las Vegas, som åbner officielt i morgen.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer