TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Hyper-nyheder fra Kingston

Trådløst hovedsæt og farvestrålende mus og taster fra Kingstons spilafdeling.

Af / 11/01/2018 - 21:20
Hyper-nyheder fra Kingston

HyperX, som er spilafdelingen af Kingston, har for første gang klippet lydkablerne. HyperX Cloud Flight er virksomhedens første trådløse gaming-hovedsæt. På HyperX’ udstilling på Hotel Venetian på CES kunne man også se RGB-spiludstyr, herunder HyperX Alloy Elite RGB, som er et mekanisk tastatur, og den nye spilmus HyperX Pulsefire Surge RGB.

HyperX Cloud Flight Wireless Headset
HyperX Cloud Flight-hovedsættet (herover) har angiveligt den længste batterilevetid på markedet i dag, nemlig 30 timer. Ørekopperne er lukkede og kan roteres 90 grader, så man let kan lytte med på omgivelserne. Hovedsættet er TeamSpeak- og Discord-certificeret og indeholder en aftagelig støjreducerende mikrofon. Det kan bruges med PC, PS4 og PS4 Pro. Der er indbyggede kontroller til justering af LED-effekter, mikrofon, strøm og lydstyrke. Hvordan det hele fungerer i praksis, vil snart vise sig, da vi har fået fat i et af de første testeksemplarer.

HyperX Alloy Elite RGB Mechanical Keyboard
HyperX Alloy Elite RGB-tastaturet er  HyperX’ første mekaniske spiltastatur med RGB-lys. Tastaturet har tre brugerdefinerede belysningsprofiler, som gemmes i tastaturets indbyggede hukommelse.  Tastaturet er bygget over en solid stålramme og taster fra Cherry, som må regnes for tastaturernes Rolls-Royce. Man kan vælge imellem Red, Brown og Blue taster. Forskellen på de tre ligger i eftergiveligheden, og hvorvidt man ønsker den tydelige kliklyd.

HyperX Pulsefire Surge RGB Mouse
Endelig er der musen, hvis navn er lige så oppulent som de andre komponenters: HyperX Pulsefire Surge RGB Mouse. Den har dynamiske 360-graders RGB-lyseffekter, men skulle heldigvis også være både nøjagtig og solid. Op til 16.000 dpi opløsning (det er meget!) og taster med garanti for 50 millioner klik.

Tilgængelighed og pris
HyperX Cloud Flight gaming headset kan købes i januar til 1.199 kroner. HyperX Alloy Elite RGB Mechanical Keyboard er også på vej ud i butikkerne nu. Prisen bliver 1.299 kroner. HyperX Pulsefire Surge RGB Gaming Mouse er tilgængelig i 2. kvartal, prisen er endnu ukendt.

Annonce

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *