TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Otte 8K-TV’er fra LG

LG lancerer otte nye TV-modeller med 8K-opløsning i 2020.

Af / 03/01/2020 - 18:59
Otte 8K-TV’er fra LG

2020 er året, hvor 8K for alvor rulles ud. På CES-messen i næste uge vil LG afsløre otte nye TV’er med denne opløsning, der har fire gange så mange pixels som 4K og 16 gange så mange som Full HD. Med andre ord skal du sidde upraktisk tæt for at se pixelmønsteret på skærmen.

De nye 8K-TV’er fås i skærmstørrelser fra 65 til 88 tommer. Flagskibet OLED ZX kommer i 77 og 88 tommer, mens NanoCell LCD-modellerne Nano99, Nano97 og Nano95 kommer i 65 og 75 tommer.

Vi har for nylig testet LG’s første 8K OLED-TV og kan skrive under på, at billedoplevelsen er noget ud over det sædvanlige.

LG-TV’erne kan vise 8K-indhold fra både HDMI og USB-hukommelse, så med indbygget dekodning af HEVC, VP9 og AV1. Sidstnævnte bruges bl.a. af YouTube. 8K-indhold kan vises med op til 60 billeder i sekundet.

Kunstig intelligens

Vi bliver lovet “markant opgraderet ydelse” takket være en kraftigere AI-processor – Alpha 9 Gen 3 – der anvender deep learning-teknologi til at opskalere alle opløsninger til 8K. Indholdet analyseres og behandles med firetrins støjreduktion og “frekvensbaseret forbedring af skarpheden”, hvad det så end betyder.

Annonce

Processoren kan i hvert fald genkende ansigter og tekst på skærmen og anvender kunstig intelligens til at give mere naturlige hudtoner og klarere ansigtsstrukturer samt skarpere og mere læsbar skrift.

Desuden kan TV’erne via Auto Genre Selection genkende, hvilken type indhold der afspilles, og automatisk vælge de rigtige billedindstillinger. De billedindstillinger, der understøttes, er film, sport, standard og animeret.

Lyd og smart-hjem

Lyden er også blevet opgraderet i 2020-modellerne. Klarere dialoger og virtuelt 5.1-miks af baggrundslyde er blandt nøgleordene.

Desuden kan man overvåge og styre kompatible smart-hjem-produkter direkte fra TV-skærmen og styre dem med stemmen.

Mere info: lg.com/dk

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Alt-i-en-afspiller fra Mark Levinson

Seriøs pladespiller du har råd til

Creative-soundbar med Atmos og S-XFi

Billigere Wi-Fi 6 fra Netgear

Kommer til sommer

Bedre lyd med rumkorrektion

VIDEO: Her prøver vi den første smartphone med usynligt kamera

Syg fremtidsbil fra Mercedes

VIDEO: Elbil med storslået underholdningssystem

Acer vil sælge PC'er til Mac-brugerne

Asus: Her er den kraftigste 14" laptop

Asus sætter hastighedsrekord på gaming-skærme