Mark Levinson var på et tidspunkt ved at sande til i interne problemer og aldrende produkter, men de seneste år har de ryddet op og fået kreativiteten tilbage. Bl.a. fremviste de deres første pladespiller i 2017.
På CES-messen i Las Vegas for nylig viste de så Mark Levinson No. 5101 igen, som vi første gang så på High End 2019 i München. Der er tale om en SACD-afspiller med indbygget trådløs netværks-streaming samt digitalkonverter. En slags 3-i-1-løsning for dem, der stadig spiller CD’er og gerne vil have musik-streaming oveni.
Den ligner den fremragende Technics-afspiller SL-G700, som vi testede for nylig, men da den hedder Mark Levinson, stiller den op i en tungere vægtklasse.
Med den kan man streame musik over netværket enten kablet via Ethernet eller med Wi-Fi, og afspilleren har digitalindgange til eksterne digitale lydkilder.
Indeni sidder en ESS PRO Saber 32 bit digitalkonverter, der behandler signalet fra den ene koaksiale eller optiske S/PDIF-indgang, alternativt USB for højopløste lydfiler i PCM (24 bit/192 kHz).
No. 5101 understøtter også afspilning af formaterne FLAC, WAV, AIFF, OGG, MP3, AAC og WMA fra en NAS-harddisk og streaming af musikbiblioteket over netværket. Og selvfølgelig kan den spille både CD’er og SACD’er.
Mark Levinson No. 5101 kommer til salg i første kvartal i år til en anslået pris omkring 6.000-6.500 euro.
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer