En tur i tidsmaskinen

Internationale Funkausstellung, IFA i Berlin, er en udstilling med traditioner og en lang historie. Således forestod selveste Albert Einstein den officielle åbning helt tilbage i 1930 med en tale for en større folkemængde på udstillingsområdet. Og da havde IFA allerede seks år på bagen.

Denne skribent har ikke dækket IFA-messen helt så længe, men dog siden 2003, hvilket gør årets IFA til et slags jubilæum. Det har været en god anledning til at kigge tilbage på de gamle reportager for at se, hvad der var nyt i 2003 – og ikke mindst hvor mange af producenternes ønsker og spådomme om fremtiden fra dengang, der er blevet til virkelighed i dag.

Og sandt at sige er det overraskende at læse om datidens lanceringer. For på den ene side bliver man klar over, at eksempelvis det gammeldags CRT-fjernsyn stadig stod i stuerne hos langt de fleste forbrugere i begyndelsen af sidste årti, men omvendt blev der allerede på IFA 2003 talt om smart-tv, mediebokse og streaming, og blandt nyhederne var Blu-ray og harddiskoptagere. Læs selv:

Uddrag af “Lyst til det nye” – reportage for magasinet PC World, 2003
“Og selvom Internationale Funkausstellung traditionelt er en udstilling om tv og radio, så står det efter dette års messe klart, at konvergensen mellem IT og forbrugerelektronik for alvor er ved at cementere sig. Det så man klart inden for en række produktkategorier, hvor begreber og teknologier, som ellers er kendt fra pc’ens univers, nu pludselig bliver brugt i flæng: De fleste nye tv udstillet på messen var således baseret på enten LCD- eller Plasma-teknologi.

Flere udstillere viste desuden hjemmeunderholdsningssystemer baseret på trådløst LAN, hvor en central server sørger for billede og lyd til en række klienter rundt omkring i hjemmet. Og der var langt imellem de producenter, som ikke kunne byde på en eller anden form for DVD-recorder eller lignende udstyret med harddisk, så det for eksempel bliver muligt at se tv med tidsforskydning […] Panasonic viste os således sin DVD/Hard Disk Recorder DMR-E100HEG-S, som med 80 GB på disken kan optage op til 106 timers fjernsyn, og som derudover kan brænde DVD’er med understøttelse af DVD-RAM og DVD-R-formaterne.”

Og så lærer vi et begreb at kende, som er hvermandseje i dag.

“Blu-ray
Ti firmaer, herunder Sony, Samsung, Sharp, Hitachi, Philips og Panasonic, har sat sig for sammen at udvikle den teknologi, som skal følge efter DVD’en. På IFA 2003 viste to af producenterne, Samsung og Sony, de første prototyper på Blu-ray-spillere. Og vi må sige, at vi er ret imponerede. Blu-ray understøtter ægte HD-TV, og det tør siges, at der er tale om et knivskarpt og meget farverigt tv-billede.

En Blu-ray disc har seks gange så stor kapacitet som en DVD. En single side disc kan således rumme 27 GB data, hvilket svarer til cirka 2,5 timer film i fuld HD-kvalitet, hvilket vi kan oversætte til en opløsning på 1920 x 1080 billedpunkter. Til sammenligning vises DVD-film i dag i en opløsning på 720 x 480 billedpunkter. Blu-ray-teknologien virker ved hjælp af en laser med meget kort bølgelængde på 405 nm og en fokuslinse (numerisk aperture), der reducerer laserpunktet til 0,85 gange størrelsen. Kombineret med et beskyttelseslag til optisk overførsel på blot 0,1 millimeter (DVD anvender til sammenligning 0,6 millimeter) er man ved hjælp af Blu-ray i stand til at komprimere store mængder af data på et optisk medie.

Samsung og Sony regner med, at de første produkter baseret på Blu-ray kan komme i kommerciel handel i løbet af to år.”

Den største øjenåbner var dog at genlæse, hvad der blev skrevet om muligheden for at se eller lytte til sit indhold alle steder i hjemmet via netværksteknologi. Selvfølgelig er vi kommet tættere på reelt fungerende løsninger i dag, men tankerne blev tænkt allerede for ti år siden og ramte ikke helt ved siden af skiven.

“Trådløst netværk i hjemmet
Den trådløse teknologi er også ved at finde vej ind i forbrugerelektronikkens verden. Producenter som Philips, Sharp og Daewoo viste alle eksempler på det, som nogle på messen kaldte ”Connected Planet” eller ”Connected Home”. Philips viste således en forbindelsesløsning kaldet WiFi Wireless Multimedia Links, som kan bruges til at forbinde pc’en med forbrugerelektronikprodukter som tv eller musikanlæg rundt omkring i huset.

Sharp havde et trådløst tv med på messen – sit AQUOS Mobile LC-15L1E – som vi så demonstreret og som fungerer fuldstændig på samme måde som en trådløs telefon. Man har en base stående et sted i huset, hvor tv-kablet er tilkoblet, og tv’et modtager så signalet via 2,4 GHz-båndet. Rækkevidden er et par få hundrede meter, og på en fuld opladning kan man kigge tv i et par timer. Det trådløse fjernsyn vil koste cirka 13.400 DKK og kommer på markedet til november.

Det mest interessante bud på det trådløse hjem blev dog vist af firmaet Yamaha, som med sit MusicCast-produkt anvender standardteknologien 802.11b til trådløs overførsel af musik fra en server til en række klienter rundt om i hjemmet. Serveren – den såkaldte MCX-1000 – kan indeholde 80 GB data, hvilket rækker til 1000 timers musik i MP3-format. Serveren kan så stå i trådløs forbindelse med op til fem klienter, som kan afspille musik rundt omkring i hjemmet. Hvis man ønsker det, kan man også anvende en almindelig pc i stedet for Yamaha’s musikserver. Hver klient kommer til at koste 5.250 DKK og serveren fås for den nette sum af 15.000 DKK.”

Også i 2005 var jeg en tur forbi IFA og kunne dette år berette om et helt nyt fladskærms-tv, som kunne vise to forskellige billeder på én gang. Det synes jeg til gengæld, vi stadig har til gode at se i butikkerne…

Uddrag af “Innovation i fokus på IFA 2005” – reportage for magasinet IT2U, 2005
“LCD-skærme har været på banen i et par år efterhånden, men på IFA 2005 i Berlin, kunne man se endnu en god grund til at LCD er ved at skubbe CRT af pinden som førende skærmteknologi. Synsvinklen på en LCD-skærm har efterhånden udvidet sig til 170 grader, og det har det japanske firma Sharp benyttet sig af til at udvikle den nye såkaldte Two-Way Viewing-Angle LCD-skærm, som både fås i miniversion og som imponerende stort LCD-fjernsyn.

I al enkelthed består teknologien i, at to mennesker kan se på den samme skærm samtidig og alligevel se eksempelvis hvert sit fjernsynsprogram. Two-Way LCD virker efter et såre simpelt princip. Man har udnyttet den forøgede synsvinkel, der gør at to beskuere kan få klare, separate synsvinkler på skærmen, og så har man opfundet en ny teknologi ved navn Parallax-Barriere. Bag navnet gemmer der sig et yderligere lag i LCD-skærmen, som bliver lagt oven i det normale TFT-LCD-lag og ganske enkelt styrer lyset mod venstre henholdsvis mod højre, således at to forskellige sæt visuelle informationer kan vises på den samme skærm.”

Og tro det eller ej, men allerede i 2005 så vi første gang 3D-fladskærme på IFA-messen. Ak ja, også dårlige ideer har indimellem mange år på bagen…

“3D-fjernsyn var det helt store scoop på IFA-messen, som ikke befandt sig mere end få kilometer fra Olympiastadium i Berlin, hvor finalen i fodbold-VM vil blive spillet i juli måned næste år. Og netop sportsbegivenheder hører til den slags fjernsynsprogrammer, som vil få mest ud af den nye 3D-teknologi, mener producenterne, heriblandt Grundig, der på IFA præsenterede et helt normalt Grundig-tv i THARUS LCD-serien, som ved hjælp af et særligt filter nu kan vise rigtige 3D-billeder uden at brugeren skal bruge specielle briller. Hemmeligheden bag er en ny optageteknologi ved navn ”Black Betty”, som genererer otte samtidige billeder af de to optagelser, som et normalt stereokamera foretager. De otte billeder vises samtidig på skærmen og bliver filtreret på en sådan måde, at det menneskelige øje opfatter dem som ét samlet 3D-billede.”

3D uden briller… det venter vi også stadig på.

Peter Gotschalk

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.