TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Her er Samsung Galaxy Gear og Note 3

Masser af billeder af Samsungs nye smart-ur.

Af / 04/09/2013 - 21:39
Her er Samsung Galaxy Gear og Note 3

Vi stod forrest i køen, da horderne af journalister invaderede de hellige haller, hvor Samsung fremviste de nye produkter. Og derfor kom vi helt tæt på Samsungs nye smart-ur, Galaxy Gear, samt den opdaterede Galaxy Note 3.

Samsung Galaxy Gear er fremstillet i rustfrit stål, kommer med en S-AMOLED skærm på 1,63" og kører Android i en tilpasset udgave.
Samsung Galaxy Gear er fremstillet i rustfrit stål, kommer med en S-AMOLED skærm på 1,63″ og kører Android i en tilpasset udgave.

Det smarte ur var afgjort aftenens største nyhed. Galaxy Gear er fremstillet i rustfrit stål og skal både fungere som tilbehør til din Samsung smartphone (Gear understøttes af Samsung Galaxy S III, S4, Note II, Note 3 og Note 10.1 2014 Edition), mens det også har en række egne funktioner.

Samsung Galaxy Gear er en ordentlig klods på armen, og vi mener, at Samsung kunne have gjort mere ud af at slanke formfaktoren.
Samsung Galaxy Gear er en ordentlig klods på armen, og vi mener, at Samsung kunne have gjort mere ud af at slanke formfaktoren.
Galaxy Gear har en række apps og funktioner, som man betjener ved hjælp af touch-skærmen.
Galaxy Gear har en række apps og funktioner, som man betjener ved hjælp af touch-skærmen.

Desværre er vores første indtryk af Galaxy Gear ikke kun positivt. Urremmen virker stiv, og den er da også proppet med en masse funktionalitet (kamera, mikrofon og højttaler), og selve uret er ret stort. Selv på denne skribents behårede mandearm!

Her i spændet sidder urets mikrofon og højttaler, så man kan tage sine opkald fra mobilen ud at tage den op ad lommen.
Her i spændet sidder urets mikrofon og højttaler, så man kan tage sine opkald fra mobilen ud at tage den op ad lommen.
Også kameraet (på 1,9 MP) sidder på urremmen.
Også kameraet (på 1,9 MP) sidder på urremmen.

Det mest overbevisende var overraskende nok kameraet i urremmen. Det føles meget naturligt at tage billeder med uret, og vi tænker, at der nok skal komme mange sjove Instagram- og Facebook-billeder ud af den spøg.

Det fungerede overraskende godt blot at pege med uret og bruge skærmen som søger. Måske en af Gears sjoveste funktioner.
Det fungerede overraskende godt blot at pege med uret og bruge skærmen som søger. Måske en af Gears sjoveste funktioner.

Samsung Galaxy Note 3 er en opdatering af sidste års Note II, og den mest iøjenfaldende forskel er, at Samsung nu har beklædt bagsiden af telefonen med læder komplet med syninger og det hele.

Annonce
Samsung Galaxy Note 3 er en opdatering af sidste års Note II. Især den nye S-Pen kommer med en række nye funktioner.
Samsung Galaxy Note 3 er en opdatering af sidste års Note II. Især den nye S-Pen kommer med en række nye funktioner.

Men ret skal være ret, Samsung er ofte blevet kritiseret for at fremstille alt for plasticagtige produkter, og lædermaterialet giver faktisk Galaxy Note 3 en kvalitetsfølelse, som forgængeren ikke havde, samtidig med, at materialevalget er godt tænkt, Galaxy Note er trods alt fra Samsungs side tænkt som en digital notesbog. Hvorfor man så har valgt også at introducere den i en liflig pink farve må stå hen i det uvisse…

Galaxy Note 3 kommer i sort, hvid og..... pink! Læder-materialet på bagsiden er vi dog glade for.
Galaxy Note 3 kommer i sort, hvid og….. pink! Læder-materialet på bagsiden er vi dog glade for.

Alt i alt var det ikke de store, banebrydende nyheder, Samsung havde med her på IFAs første pressedag, men vi ser alligevel frem til at teste især Samsung Galaxy Gear, som bør blive tilgængelig på det danske marked samtidig med Galaxy Note 3, nemlig den 25. september.

Flip Wallet hedder dette cover til Galaxy Note 3. Det kommer i ti forskellige farver og har en rude på forsiden, så brugeren kan komme direkte til de vigtigste funktioner.
Flip Wallet hedder dette cover til Galaxy Note 3. Det kommer i ti forskellige farver og har en rude på forsiden, så brugeren kan komme direkte til de vigtigste funktioner.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *