Philips 9000-serie har i årevis været regnet for at være blandt de bedste LED-LCD tv på markedet, og vi har derfor ventet længe på arvtageren til populære high-end-tv som 46PFL9707 og 60PFL9607.
Nå er den nye 9000-serie endelig klar, og denne generation får selvfølgelig 4K-opløsning. Philips 65PFL9706 bruger et kant-LED-panel med 3840 x 2160 punkters opløsning i kombination med Philips egen billedbehandlingsmaskine, Ultra Pixel HD.
Lyd & Billede fik en demo af tv’et i selskab med Philips-billedguru Danny Tack. Han kunne fortælle, at de har arbejdet intenst med at gøre opskaleringsteknikken i tv’et så god som mulig. Grunden er enkel: Alle som køber et 4K-tv må være forberedt på at se masser af gammeldags Full HD-materiale på det i årene, som kommer. Derfor er det vigtigt, at tv’et også kan give en forbedret billedeoplevelse med vanlige tv-programmer.
For at gøre almindeligt materiale teknisk seværdigt, har Philips integreret en særdeles kraftig billedprocessor, som ikke blot analyserer billedet og tilføjer ekstra pixels. Den justerer også farverne og konturskarpheden. I tillæg til dette tilføjer den ekstra frames ved hjælp af interpolering for at give mere glidende bevægelser.
Kant-LED
Den gamle 9000-serien var blandt de få tv på markedet, som benyttede fuld LED-bagbelysning med grupper af lysdioder bag panelet. De nye 4K-modeller er derimod baserede på den noget simplere kant-LED teknik. Philips har imidlertid implementeret sin Micro Dimming Pro-teknik her. Ved hjælp af styring af kantlyset opnår de en vis grad af lokal dimming. Desuden justeres bagbelysningen aktivt i forhold til lysniveauet i rummet, så man til enhver tid får så god kontrast, lysstyrke og sortniveau, som forholdene tillader.
Teknikken ser ud til at fungere fint, og selv om det ikke giver lige så fremragende kontrast som LED-bagbelysning eller plasma, er det et fornuftigt kompromis. Philips 65PFL9708 bliver da også et af de mest prisgunstige 4K tv til dato med pris på ca 40.000 kroner.
De nye modeller er i dag ikke kompatible med HDMI 2.0, men Philips lover, at der kommer en opgradering, så snart HDMI 2.0-standarden er endeligt vedtaget. Dette kan muligvis blive i form af en adapterboks på HDMI-indgangen (Sony hævder på sin side, at det på deres fjernsyn kan løses med en firmware-opdatering).
I tillæg til 65-tommeren, kommer 9000-serien også i større format. 84-tommeren 85PFL9708 får en pris på i omegnen af 100.000 kroner ifølge Philips.
Lyd & Billede vil fortælle mere om Philips 65PFL9708 snart, da vi har et dampende friskt testeksemplar ventende hjemme på kontoret, når vi kommer hjem fra IFA. Så bliv på kanalen!
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer