Alting var bedre i gamle dage. Undtagen nostalgien, for den er lige nu mere livskraftig end nogensinde tidligere! På IFA-messen i Berlin så vi overalt udstyr med design, der viste tilbage tilbage mod tider, hvor livet var enklere.
En af de nye tendenser igennem det seneste år er f.eks., at den gode, gammeldags, solide stereoreceiver er kommet igen. Den har i mellemtiden fået digitalindgang, men ellers ligner den det udstyr, der blev sat på ærespladsen i reolsystemet i 1970’erne. Dem så vi mange af på IFA. Og det var kun begyndelsen.
Hos Teac (gen)så vi det klassiske alt-i-et-konfirmationsanlæg. Komplet med trækabinet og pladespiller på toppen! Teac bragte også gensyn med en anden 70’er-klassiker: Rack-anlægget med forplader i aluminium og solide håndtag på hver komponent. Forstærkeren har indbygget DAC og afspilning af musik fra USB. Vi giver ekstra stilpoints for de runde VU-metre med visere. Dog var anlægget kun i halv størrelse og sort, frem for det klassiske 19-tommers format med aluminiumsfront.
Teacs retro-radio i 50’er-stil var også kommet med, i et udvalg af højglansfarver. I pagt med årets mode er den blevet udstyret med Bluetooth-modtagelse, så du kan streame musik fra mobil og tablet.
Også LG anslog de klassiske toner med denne retro-radio, som selvfølgelig understøtter trådløs forbindelse med Bluetooth.
Stig Carlssons højttalere genopstår
Det svenske hipster-firma Teenage Engineering har kastet sin kærlighed på den afdøde højttalerguru Stig Carlsson. Medarbejderne på standen fortalte, at de alle har restaurerede udgaver af hans rundstrålende højttalere derhjemme. OD-11 er en remake af Carlssons klassiske Sonab-højttaler af samme navn fra 1978. Af ydre ligner den sit forbillede, men er nu udstyret med indbygget forstærker og trådløs elektronik, så man kan spille Wi-Fi-musik. OD-11 er endnu på prototypestadiet, men Teenage-folkene lover, at den er leveringsklar i marts 2014.
Vinyl-renæssance
At LP’erne (undskyld: vinylerne!) er kommet tilbage, er tydeligt. Der presses igen vinylskiver på højtryk. Og er man musiker med ambitioner ud over det blotteste mainstream, skal man naturligvis udkomme på vinyl. Og også på kassettebånd, hvis man tilhører avantgardens inderkreds.
Pladespiller-klassikeren Lenco var ikke sen til at fremhæve sin fortid. På Lenco-standen så man godt nok ingen nye pladespillere, men to booth-babes på rulleskøjter delte gratis LP’er ud til publikum.
Radiogrammofoner og 30’er-design
Prisen for mest ekstreme nostalgitrip gik til Soundmaster. Ud over transistorradioer i 1950’er-design og radiomøbler, der af udseende lignede noget fra 1930’erne, 40’erne og 50’erne, havde man også på standen en ægte tragtgrammofon. Og den er – næsten) rigtig nok: Den kan spille plader, og lyden kommer ud af tragten. Men der dog er indbygget elektronik, og den kan endda også afspille cd’er.
30’er-nostalgi. Radioen tager både FM og AM, men mangler dog kortbølgemodtagelse. Til gengæld er der skjult en cd-afspiller i den også.
Grammofonmøbler á la 1950’erne så vi mange af. Der manglede dog datidens automatiske pladeskifter, som dengang gjorde et muligt at spille en hel stak plader én ad gangen – og endda ridse dem alle imens.
Holandske Ricatech havde snesevis af retromodeller på sin stand. Firmaet er specialister i jukebokse, men havde også radiogrammofoner på programmet.
Rejsegrammofonen har også fået en renæssance hos Ricatech. Denne gang er resultatet faktisk næsten blevet pænt!
Hvis det ikke kan blive ekstremt nok, er løsningen nok denne jukeboks. Og hvad den måtte mangle i lydkvalitet, har den i overmål i kraft af sit udseende. Indbygget pladespiller, cd – og forvalgsknapper til yndlingsnumrene. Den tager selvfølgelig også USB-nøgler og SD-kort. Den kræver dog noget af sin ejer. RR3100 XXL, som den hedder, vejer 46,7 kg, og fylder som et køleskab.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer