Sony bekræfter, at det allerede tilgængelige BRAVIA 64X9005 4K LED-tv vil understøtte den helt nye HDMI 2.0-standard, i lighed med Panasonics nylancerede 4K-tv 65WT600. Dermed må de to apparater dele titlen som første HDMI 2.0-kompatible tv.
I slutningen af året kommer der en firmware-opdatering, som vil fremtidssikre det anerkendte Ultra HD-tv ved at lade det vise 4K (3840 x 2160 punkter) 60p videosignaler.
Indtil nu har Bravia X9 været i stand til at håndtere 4K-video med en billedfrekvens på op til 30p. Opgraderingen er gratis, og vil muliggøre, at de to udgaver af X9 på 65″ og 55″ kan modtage og vise fremtidens 4K-materiale med op til 60p over et HDMI-kabel.
HDMI 2.0, som blev annonceret på IFA 2013 af HDMI-forumet, sammenkobler HD-tv’er, digitalkameraer, videokameraer, Blu-Ray, computere, spillekonsoller, hjemmebio-anlæg og andre AV-enheder. Den øgede båndbredde i HDMI 2.0 giver adgang til højere video-billedfrekvens, højere opløsning og tilbyder desuden flere andre forbedringer af ydelsen.
Sonys første 4K-tv, 84-tommeren 84X9000 vil også kunne opgraderes til den nye HDMI 2.0-standard, men det vil kræve yderligere assistance. Sony vil tilbyde en serviceopgradering til ejere af dette til i udgangen af 2013.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer