TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Sony satser på wearables

To smarte og kropsnære produkter blev det til fra Sony på årets IFA-messe.

Af / 03/09/2014 - 19:24
Sony satser på wearables

Sidste års meget roste Sony SmartBand, som vi også har testet i Lyd & Billede, er nu kommet i en ny inkarnation med krum 1,4” stor e-paper-skærm samt mikrofon og højttaler. Det nye produkt har fået navnet SmartBand Talk.

Sony Mobile_SmartBand_Talk_White_30x30

Den indbyggede mikrofon samt højtalere betyder at SmartBand Talk kan benyttes til telefonsamtaler, hvilket er brugbart, når begge hænder er optaget, eller når telefonen er uden for rækkevidde. Ved at bruge stemmekommandoer kan brugeren styre visse dele af telefonens funktioner via SmartBand Talk.

DSC01238

Armbåndets forskellige sensorer måler brugerens aktiviteter og giver en oversigt over den daglige motion, uanset om det er gåture, løb eller klatring. SmartBand Talk er helt vandtæt (IP68).

Annonce

SmartBand Talk lanceres i sort og i hvid. Flere farver vil tilgå til i efteråret 2014.

Smartwatch 3
Så kom der også en ny udgave af Sonys eget smart-ur. Denne gang baseret på Googles nye Android Wear-platform.

Smartwatch 3 udgør en større opgradering i sammenligning med forgængeren, Smartwatch 2. Blandt andet er Smartwatch 3 udstyret med en 1,6″ 320×320 TFT LCD ”transflective” skærm, som øger synligheden i stærkt sollys. Bagsiden er udført i rustfrit stål. Smartwatch 3 er også forsynet med den markedsledende vandtæthed fra Sony (IP68).

Sony Mobile_SmartWatch_3_20x30

Den 4 GB store hukommelse gør uret brugbar som musikafspiller. Download din spilleliste inden løbeturen, tilslut et par Bluetooth-høretelefoner og løb til din yndlingsmusik. Smartwatch 3 kan også måle brugeraktiviteter via en række sensorer, accelerometer, kompas, Gyro og GPS.

SmartWatch 3 lanceres i farverne Classic (sort) og Sport (limegrøn).

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *