Rygter har svirret længe, men på gårsdagens IFA-pressekonference i Berlin, lancerede Philips endelig sin første officielle OLED-model. Modellen hedder Philips 55POS901F OLED-TV og vil være tilgængelig denne vinter (Q4 2016).
Philips/TP Vision har som ventet lagt deres know-how i at optimere billedkvaliteten. Den nye OLED-model bruger deres egen Perfect Pixel Ultra HD-video-processor til al billedbehandling, herunder funktioner som Perfect Contrast/ Micro Dimming Perfekt kontrastforbedring og Natural Motion interpolation.
Den nye OLED-skærm har naturligvis også støtte for HDR (High Dynamic Range) videokvalitet fra Netflix og Ultra-HD Blu-ray.
55POS901F er ligesom andre Philips-modeller baseret på Android smart TV-platformen, med en dedikeret Quad Core-processor.
Integreret 6.1 lydsystem
Philips-skærmen har også et godt lydsystem. Systemet har seks fronthøjttalere monteret i en separat slank “soundbar”, kombineret med en bagudvendt subwoofer. Den samlede effekt er på 30 watt.
OLED-TV med Ambilight
Som det sømmer sig for et ægte Philips-tv, har 55POS901F selvfølgelig Ambilight, her i en trevejs-udgave.
Philips 55POS901F OLED TV kommer til at koste ca. 28.000 kroner, når det ankommer i butikkerne denne vinter.
Vi glæder os til at se det i praksis, og har allerede sikret os et testeksemplar.
Se selv Philips presentationsvideo herunder:
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer