IFA-messen er fuld af TV-skærme med imponerende billedkvalitet, og mange af dem anvender moderne teknologier som OLED, QLED eller 8K-opløsning for at skabe et knivskarpt og kontrastrigt billede. Men det var faktisk en 4K LCD-monitor, der gav os den største overraskelse: Den spøjse Panasonic MegaCon (Mega Contrast) er noget af det sejeste, vi har set! Den har to lag LCD for optimal kontrast og lysstyrke i én og samme skærm.
Panasonic MegaCon
Panasonic MegaCon er en såkaldt Dual Layer LCD-skærm. Den består af et 4K LCD-farvepanel yderst kombineret med et monokromt (sort-hvidt) LCD-panel inderst, som modulerer lysgennemstrømningen fra den direkte LED-bagbelysning.
På denne måde opnår den dimming på pixelniveau (ligesom OLED) kombineret med en lysstyrke på op til 1000 nit (vedvarende) over hele skærmoverfladen. Det resulterer i en kontrast på intet mindre end 1.000.000:1! Desuden har Panasonic MegaCon et meget bredt farvespektrum (99 procent af DCI P3-farverummet).
Panasonic-skærmen var da også en drøm at se på: De kontrastrige naturbilleder bød på en så realistisk gengivelse, at det kan sammenlignes med at opleve naturen i levende live. Råstærk kontrast mellem lyst og mørkt, perfekt lysstyring over hele panelet og en meget naturlig farvegengivelse gav et billede, der nærmest var til at tage og føle på. Et vindue til virkeligheden!
Professionel studiemonitor
Desværre er Panasonic MegaCon ikke beregnet til forbrugermarkedet, men henvender sig i stedet til TV-stationer, professionelle videoproducenter, filmfarvelæggere og andre, der vil have en optimal HDR-skærm i stort format.
Det er ikke særlig sandsynligt, at vi får teknologien at se i “almindelige” TV’er, da den er meget dyr og krævende at producere og ikke særlig energieffektiv. På grund af det indre LCD-lag, der hæmmer lysgennemstrømningen, kræves der meget kraftigere LED-lys end normalt. Det bruger mere strøm og producerer meget varme – hvilket vi kan bekræfte efter at have mærket strålevarmen fra LCD-panelet på nært hold. Men for pokker, sikke en billedkvalitet!
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer