TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Microsoft lancerer Surface 2 og Surface Pro 2

Kun et halvt år efter lanceringen af Surface Pro er Microsoft klar med den næste generation af Surface-tablets.

Af / 24/09/2013 - 14:50
Microsoft lancerer Surface 2 og Surface Pro 2

Den 22. oktober sender Microsoft de to nye udgaver af firmaets tablet-computer, Surface 2 og Surface Pro 2, på gaden i Danmark. De to tablets kommer med henholdsvis Windows RT 8.1 og Windows 8.1 Pro.

Surface 2 er udstyret med en NVIDIA Tegra 4-processor, der blandt andet forlænger batteritiden. Den nye ClearType Full HD-skærm på 10.6 tommer kommer med 1080p-opløsning, mens forgængeren, Surface RT, måtte nøjes med en opløsning på 1366 x 768 pixels. USB-porten er blevet opgraderet til USB 3.0, der gør dataoverførsel op til fire gange hurtigere. Surface 2 har to forbedrede kameraer med henholdsvis 3,5 megapixels (foran) og 5 megapixels (bagpå), mens forgængeren kun kunne byde på 2 x 720p. Samtidig er Surface 2 både tyndere og lettere end sin forgænger.

Surface Pro 2 er efterfølgeren til Surface Pro, og ligesom dens forgænger ser Microsoft den som et reelt alternativ til en bærbar pc. Derfor er den baseret på Windows 8.1 Pro og kan køre alle Windows-kompatible programmer samt alle apps fra Windows Store.

Microsoft Surface Pro 2 kommer med Windows 8.1 Pro.
Microsoft Surface Pro 2 kommer med Windows 8.1 Pro.

Surface Pro 2 er udstyret med fjerde generation af Intel Core i5-processor, som byder på stærkere ydeevne og op til 60 procent længere batteritid end Surface Pro.

Med Surface Pro 2 skruer Microsoft samtidig op for det indbyggede lager, og præsenterer to nye modeller med kapaciteter på hhv. 256 GB og 512 GB (sidstnævnte introduceres dog først i Danmark senere), som begge leveres med 8 GB ram. Samtidig udvides familien af ekstraudstyr bl.a. med en dockingstation, så man nemt kan forbinde Surface Pro 2 med eksterne enheder.

Annonce

Priser og tilgængelighed
Surface 2 og Surface Pro 2 kan købes online via Microsoft Store og i butikker landet over, herunder hos ComputerCity, Elgiganten, Expert og FONA fra den 22. oktober 2013. Vejledende udsalgspriser:

Surface 2, 32 GB: 3.399,- kroner
Surface 2, 64 GB: 4.199,- kroner
Surface Pro 2, 64 GB (4 GB RAM): 6.999,- kroner
Surface Pro 2, 128 GB (4 GB RAM): 7.799,- kroner
Surface Pro 2, 265 GB (8 GB RAM): 10.099,- kroner
Surface Pro 2, 512 GB (8GB RAM): 14.099,- kroner (NB: Introduceres i Danmark senere)

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *