Uanset hvor indædt Microsoft har kæmpet for at få udviklere til at skrive apps til Windows, halter platformen stadig langt bagefter Apples iOS og Googles Android.
På Build2015-konferencen i San Francisco afslørede Microsoft, at man vil gøre det meget lettere at køre Android- og iOS-apps under Windows 10. Dette gøres gennem Universal Windows Platform Bridges.
Man fremviste værktøjer til at analysere eksisterende apps og fortælle, hvad der skal ændres, og hvad det ville være godt at ændre. For eksempel skal et link til Play Store ændres til at pege på Windows App Store, imens et link til en tredjeparts-korttjeneste er anbefalet, men ikke strengt nødvendigt.
Microsofts initiativ vil sandsynligvis være et stort skridt på vejen til at øge antallet af apps til den kommende Windows 10, som skal fungere på alt fra mobiltelefoner til tablets og fuldvoksne computere.