TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Apple Intelligence kommer ikke til Danmark

I hvert fald ikke i første omgang.

Af / 10/09/2024 - 15:44
Apple Intelligence kommer ikke til Danmark

Apple har netop lanceret fire nye iPhone 16-modeller, og Apple Intelligence – Apples navn for funktioner baseret på kunstig intelligens – fyldte en stor del af præsentationen.

Men i den efterfølgende pressemeddelelse, der også forklarer detaljeret om de nye AI-muligheder, kan man allernederst med ganske små bogstaver læse følgende:

Apple Intelligence er ikke tilgængeligt på iPhone for øjeblikket i EU.‟

Kigger man nærmere på Apples support-side om Apple Intelligence, kan man læse en mere uddybende forklaring, der dog ikke kommer ind på årsagen til, at brugere fra Danmark og alle andre EU-lande må undvære de kommende AI-funktioner. Her står blot, at Apple Intelligence ikke fungerer, hvis brugeren opholder sig i EU og samtidig har et Apple ID, som er registreret i et EU-land. Men forlader brugeren EU, skal Apple Intelligence fungere, blot man indstiller enheden til et af de understøttede sprog (hvilket i skrivende stund udelukkende er amerikansk engelsk).

Læs også Kommentar: Apple Intelligence er noget rod Den længe ventede AI-satsning fra Apple viser, hvor store problemer de har.

Brugere fra EU-lande deler i øvrigt skæbne med kinesere fra Folkerepublikken Kina (hvilket ikke inkluderer kinesere fra Hong Kong og Macao), som heller ikke får adgang til Apple Intelligence.

For så vidt angår EU, skal det være europæisk lovgivning, den såkaldte Digital Markets Act, der forhindrer Apple i at lancere AI-funktionerne, skrev bl.a. erhvervsmediet Bloomberg i sommers, selvom samme lovgivning altså ikke har forhindret andre producenter, som f.eks. Samsung, Apples største konkurrent på mobilmarkedet, i at lancere lignende løsninger som Galaxy AI til de europæiske brugere.

Men skulle man være på vej på en lang ferie til USA, Asien eller sågar en række europæiske lande, der ikke er associeret med EU – f.eks. Albanien, Hviderusland (!), Island eller Montenegro – kan man glæde sig til, at de første Apple Intelligence-funktioner vil blive tilgængelige i en betaversion som en del af iOS 18.1, der bliver rullet ud til de nye iPhones samt iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max i løbet af næste måned.

Læs også Nyhed: Hemmelige regler for Apple Intelligence afsløret Testere af Apples AI har opdaget, at den bl.a. instrueres i "ikke at hallucinere".

Funktionerne virker dog kun, hvis sproget på enheden er indstillet til amerikansk engelsk. Og først til næste år vil Apple Intelligence blive udvidet til flere sprog, herunder japansk, kinesisk og spansk.

Blandt de Apple Intelligence-funktioner, som skal blive tilgængelige med iOS 18.1, er bl.a. værktøjer til at hjælpe med at skrive og omformulere mails og beskeder, AI-baseret søgning ved hjælp af naturligt sprog i Fotos-app’en, opsummeringer af notifikationer og udvidede Siri-funktioner baseret på brugrens personlige kontekst.

Læs også:

Apple lancerer nye iPhone 16- og iPhone 16 Pro-modeller uden ret meget AI

Vi må vente på Apple Intelligence, der ikke er klar, når iPhone 16, iPhone 16 Plus, iPhone 16 Pro og iPhone 16 Pro Max rammer butikkerne. De første funktioner kommer i en betaversion i løbet af oktober.

Læs mere
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AI-læge fra Apple

Flere S25 Edge-farver lækket

Nu kommer Samsung One UI 7

Pixel 10 får store opgraderinger

Dette er (næsten) ikke et Pebble-ur

Google Pixel 9a lanceret

iPhone 17 Air bliver Apples tyndeste model nogensinde

Farvel til Google Assistant

Flyselskaber strammer grebet om powerbanks

Superkamera i foldbar Samsung

Seneste rygter om iPhone 17

Smartere Siri yderligere forsinket