TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
Få fuld adgang til alt LB+ indhold

Nyhed

Apple introducerer alligevel RCS-standarden i iMessage

Næste år vil Android- og iMessage-brugere endelig være i stand til at kommunikere mere på lige fod.

Af / 19/11/2023 - 12:38
Apple introducerer alligevel RCS-standarden i iMessage

Vil du sende tekstbeskeder med standard-app’en i Android og iMessage, er der stor forskel på, hvad du kan sende. På Apple-platformen går det fint at sende billeder i høj opløsning, at se om modtageren er i gang med at skrive et svar, samt at få kvitteringer for at modtageren har modtaget beskederne. Men for en Android-mobil er det stadig den gamle SMS-standard for korte beskeder, der gælder – en standard fra 1992!

bd37b591 f84e 4140 b992 04639127dfc1
Illustration: DALL-E 3

Der er dog kommet en nyere standard, der gør, at SMS-standarden bliver mere ligesom de beskeder, man kan sende i chat-apps som WhatsApp og Messenger. Rich Communications Services (RCS) blev implementeret i 2016 af store aktører som de amerikanske mobiloperatører, Microsoft, Google, Samsung og Lenovo. Men der manglede et vigtigt navn blandt virksomhederne. Apple skilte sig ud og mente, at deres egen iMessage var alt, hvad de skulle bruge.

Læs også Nyhed: Samsung tilslutter sig Googles kampagne Samsung forsøger med en drillende video at få Apple til at indføre nye SMS-standarder.

I USA har det ført til en form for mobning af dem, der ikke har en iPhone, da deres beskeder vises i iMessage som grønne talebobler, mens iMessages egne er blå. Dette fik Google til at lancere Get the Message-kampagnen, der opfordrede folk til at lægge pres på Apple. Til sidst sluttede selv Samsung sig til kampagnen.

Læs også Nyhed: Nothing Chats kobler Android sammen med iMessage Snart kan også Android-brugere få blå talebobler og andre iMessage-unikke funktioner.

Så sent som i torsdags kunne vi rapportere, at mobilproducenten Nothing, med hjælp fra app-virksomheden Sunbird Messaging, lancerer en chat-app til Android, der kan kommunikere med iMessage. Og den skulle komme rundt om problemet med de de grønne talebobler, og understøtte mange af iMessages finesser. I videoen med Nothing-grundlæggeren Carl Pei, spørger intervieweren ”Har du tænkt dig at gøre Apple rasende?” hvortil Carl svarer ”Jeg gætter på, at når Tim Cook ser denne video, så bliver han nok lidt gnaven, og sender den videre indenfor virksomheden.”

Og faktisk meddelte Apple i går, at de vil introducere RCS til iMessage næste år. I en erklæring til 9to5mac udtalte en Apple-talsmand:

Later next year, we will be adding support for RCS Universal Profile, the standard as currently published by the GSM Association. We believe RCS Universal Profile will offer a better interoperability experience when compared to SMS or MMS. This will work alongside iMessage, which will continue to be the best and most secure messaging experience for Apple users.”

Dette vil føre til muligheden for at sende billeder og video i høj opløsning, samt modtage læsekvitteringer mellem Androids standard SMS-app og iMessage. Apple siger også, at de vil lade brugere dele deres placering i beskeder, samt at de vil arbejde sammen med gruppen bag RCS for at forbedre sikkerheden og krypteringen.

(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Energimærkning for mobiltelefoner

One UI 7 kommer hurtigere end forventet

Google præsenterer Android 16 d. 13. maj

CMF Phone 2 Pro lanceret

Årets Motorola-modeller er her

Holdbar tablet og mobil fra Samsung

Sådan ser Pixel Watch 4 ud

Sporingstag til alle

Trumps told får Apple til at hente 1,5 millioner iPhones fra Indien til USA

OnePlus Watch 3 kan købes nu

Spørg din smartphone om hvad du ser

Prisvenlig Samsung-tablet