TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
Få fuld adgang til alt LB+ indhold

Nyhed

Apple lancerer ny iPad mini

Hele tre år efter den sidste model er Apple endelig klar med en opdateret udgave af firmaets mindste tablet.

Af / 15/10/2024 - 15:28
Apple lancerer ny iPad mini

Apple er klar med den syvende udgave af iPad mini, og rent optisk er der ingen forskel på den nye tablet og forgængeren, iPad mini 6 fra 2021. Skærmen er således den samme 8,3″ IPS-skærm, som man fik med i købet for tre år siden.

Nyhederne skal findes under skærmen, hvor Apple nu har sat en A17 Pro-chip til at drive værket. Det er samme processor, som man finder i Apple-produkter som iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max. Hastigheden kommer altså næppe til at fejle noget.

Læs også TEST: Apple iPad mini 6 (2021) Den nye iPad mini er ikke for alle og enhver, men for dig, der kan lide det kompakte format, er den det bedste tablet-køb, du kan gøre.

I forhold til iPad mini fra 2021 skal den nye model få en dobbelt så hurtig ‘Neural Engine’ samt 30 procent højere CPU-ydeevne, og den nye processor sikrer også, at iPad mini 7 understøtter Apple Intelligence, når Apples AI-funktioner på et tidspunkt når frem til brugerne.

Apple iPad mini Apple Pencil Pro 241015 scaled
Den nye iPad mini understøtter også Apple Pencil Pro. (Foto: Apple)

Blandt øvrige nyheder er Wi-Fi 6E, og så understøtter den nye iPad mini kun eSIM. Det er slut med bruge fysisk SIM-kort med modeller, der kan bruge både Wi-Fi og 5G.

Læs også TEST: Apple iPhone 16 Pro Max Apple iPhone 16 Pro Max er selvsagt et glimrende produkt i høj kvalitet og med tårnhøj ydelse. Men ideerne mangler, ikke mindst fordi Apple Intelligence foreløbig glimrer ved sit fravær.

Pris og tilgængelighed.

Apples nye iPad mini kan bestilles nu og leveres fra d. 23. oktober med iPadOS 18 og enten 128 GB, 256 GB eller 512 GB indbygget lager.

Annonce

Den fås i farverne blå, lilla, stjerneskær og space grey fra 4.499 kroner for Wi-Fi-modellen og 5.999 kroner for Wi-Fi + Cellular-modellen.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kæmpe læk afslører Sony Xperia 1 VII før tid

Energimærkning for mobiltelefoner

One UI 7 kommer hurtigere end forventet

Google præsenterer Android 16 d. 13. maj

CMF Phone 2 Pro lanceret

Årets Motorola-modeller er her

Holdbar tablet og mobil fra Samsung

Sådan ser Pixel Watch 4 ud

Sporingstag til alle

Trumps told får Apple til at hente 1,5 millioner iPhones fra Indien til USA

OnePlus Watch 3 kan købes nu

Spørg din smartphone om hvad du ser