TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

Nyhed

Apple undskylder for tonedøv iPad Pro-reklame

"Ødelæggelsen af den menneskelige erfaring. Med venlig hilsen fra Silicon Valley."

Af / 10/05/2024 - 10:52
Apple undskylder for tonedøv iPad Pro-reklame

Den kendte britiske skuespiller Hugh Grant (bl.a. kendt fra Fire bryllupper og en begravelse og Notting Hill) lagde ikke fingrene imellem, da han skarpt kritiserede Apple for en reklame, teknologigiganten offentliggjorde samtidig med lanceringen af den nye iPad Pro.

“Ødelæggelsen af den menneskelige erfaring. Med venlig hilsen fra Silicon Valley.”

Sådan skrev skuespilleren på det sociale medie X, og han var ikke den eneste Hollywood-personlighed, som var ude med riven mod Apple efter at have set reklamen.

Annonce

“Helt ærligt, hvad er der galt med jer?”, skrev skuespillerinden Justine Bateman (Blomsterbørns Børn), som har rådgivet SAG-AFTRA, de amerikanske skuespilleres fagforening, om AI.

Vredens genstand kan du selv nederst i artiklen, men kort fortalt viser Apples nye reklame, som har fået titlen “Crush!”, hvordan et klaver, en pladespiller, en guitar, et gammelt TV, en skrivemaskine, malerbøtter og et utal andre genstande, man alle kan forbinde med noget kreativt, bliver knust og mast flade i en kæmpe maskine, indtil der kun er den nye, ultratynde iPad Pro tilbage.

Filminstruktøren Asif Kapadia formulerede sin kritik mere detaljeret, og hans pointe er givetvis den væsentligste grund til de mange vrede reaktioner:

Kan godt lide iPads, men ved ikke, hvorfor nogen syntes, at denne reklame var en god idé. Det er den mest ærlige metafor for, hvad teknologivirksomheder gør ved kunsten, ved kunstnere, musikere, skabere, forfattere, filmskabere: presser dem, bruger dem, betaler ikke godt, tager alt og siger så, at det hele er skabt af dem.”

Apple trækker i land

Apple har ikke trukket reklamen tilbage, men firmaet har svaret på kritikken i et interview med branchemediet AdAge.

“Kreativitet ligger i vores DNA hos Apple, og det er utroligt vigtigt for os at designe produkter, der styrker kreative over hele verden,” sagde Apples marketingchef Tor Myhren i en udtalelse til Ad Age.

“Vores mål er altid at fejre de utallige måder, brugerne udtrykker sig på og bringer deres ideer til live gennem iPad. Vi ramte ved siden af med denne video, og det er vi kede af.”

Apples iPad Pro-reklame har i skrivende stund fået mere end 1,5 millioner visninger på YouTube.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

1 kommentar til “Apple undskylder for tonedøv iPad Pro-reklame”

  1. Sidder og tænker på at, det egentlig også er et billede på forbrugernes pengepung? For du skal jo helst købe deres produkter!

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gemini Live på dansk!

Huawei Mate 70 kan bestilles

Casios ur-ring er federe end Galaxy Ring

Gemini-app til iPhone frigivet

Lettere at finde mistet bagage

Endnu sværere at bryde ind i iPhone

Bliv ikke svindlet med QR-koder

Gemini på iOS set i App Store

Stærk fremgang for tablets

Galaxy S25 slår rekord i ydeevne

Nothing lancerer selvlysende mobil

OnePlus 13 med kæmpe batteri lanceret i Kina