TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Apple Watch er mest nøjagtigt

Skiller sig ud med målinger af højere kvalitet.

Skrevet af / 17/10/2023 - 10:56
Apple Watch er mest nøjagtigt

Mange smart-ure har sensorer, der måler EKG, eller elektrokardiogram om man vil, men det har vist sig, at ikke alle er lige nøjagtige. Nu har universitetshospitalet i Basel i Schweiz testet, hvor nøjagtigt smartwatches måler EKG, og her er der ét smart-ur, der skiller sig ud.

I en artikel publiceret i Swiss Medical Weekly beskrives nøjagtigheden af smart-urenes måling af hjerterytme og visning af uregelmæssigheder som relativt ens, men Apple Watch skiller sig ud med bedre nøjagtighed og målinger af højere kvalitet.

Testen blev udført af medicinstuderende og ansatte kardiologer, og ud over Apple Watch testede de også nøjagtigheden på smart-ure som Fitbit Sense, KardiaMobile, Samsung Galaxy Watch og Withings ScanWatch. Deltagerne blev bedt om at vurdere kvaliteten og informationen fra SL-EKG på alle enheder.

Med Apple Watch 8 kan du nemt måle EKG. Bare husk, at det ikke erstatter et besøg hos lægen, hvis du føler dig utilpas. Men det er en god måde at få en indikation på. (Foto: Åsa Warme Hallén)

SL-EKG – Single Lead EKG – beskriver smart-urenes ene elektrode, som genererer et elektrokardiogram ud fra målingerne. Professionelle ekg-apparater har flere elektroder for at opnå bedre præcision i målingerne.

Testen konkluderer, at SL-EKG-målinger fra smart-ure kan være udfordrende at afkode. Det betyder altså mere, hvor grundigt man kan identificere uregelmæssigheder i hjerterytmen, end hvilket smart-ur man har – med andre ord afhænger meget af den kliniske ekspertise.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

1 kommentar til “Apple Watch er mest nøjagtigt”

  1. Hej måske man skulle prøve at tage Garmins ure med i de undersøgelser, så lander Apple på bundlinjen…

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mobil der kan repareres og ombygges

Efter opdatering: Pixel-mobiler kan måle om du har feber

Derfor kan du ikke længere skrue op og ned for lyden med din iPhone

Samsungs nye foldbare mobiler er et kæmpe flop

Motorola lancerer to nye prisbillige modeller i Edge-familien

Garmin fēnix får AMOLED-skærm

Nye detaljer om iPhone 16 Pro og 16 Pro Max

Årets mest lyserøde mobil

ZTE K1 Pro smart-ur til børn

Oplad alle gadgets samtidig

Oplad mobilen på fire et halvt minut

Styr mobilen med øjnene

Scroll to Top